Via Appia

Via Appia er en antik vej, der udgår fra Rom. Den var den første af de romerske hovedveje.

Den blev påbegyndt i 312 f.v.t. af censor Appius Claudius Caecus og endte i første omgang i Capua i Campanien. Hans mål var at bygge en vej, der hurtigt kunne flytte de romerske tropper sydpå under den anden samnitiske krig (326–304 f.v.t.)

I 200-tallet f.v.t. blev vejen forlænget til Brindisi ved Adriaterhavet for at skabe en direkte forbindelse til Grækenland og Egypten. Vejstrækningen udgjorde da i alt 539 km.

I 189 f.v.t. blev dele af Via Appia brolagt med polygone basaltblokke, hvoraf nogle strækninger stadig kan ses nær Rom. Vejen var omkring 4,10 m bred for at lette trafik i begge. Langs begge vejsider uden for bygrænsen blev der opført gravmonumenter, såsom Caecilia Metellas gravmonument, og anlagt katakomber, hvoraf flere i dag er bevaret.