Via Appia er en antik vej, der udgår fra Rom. Den var den første af de romerske hovedveje.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Via Appia kommer af latin via 'vej' + femininum af navnet Appius efter Appius Claudius Caecus.
Den blev påbegyndt i 312 f.v.t. af censor Appius Claudius Caecus og endte i første omgang i Capua i Campanien. Hans mål var at bygge en vej, der hurtigt kunne flytte de romerske tropper sydpå under den anden samnitiske krig (326–304 f.v.t.)
I 200-tallet f.v.t. blev vejen forlænget til Brindisi ved Adriaterhavet for at skabe en direkte forbindelse til Grækenland og Egypten. Vejstrækningen udgjorde da i alt 539 km.
I 189 f.v.t. blev dele af Via Appia brolagt med polygone basaltblokke, hvoraf nogle strækninger stadig kan ses nær Rom. Vejen var omkring 4,10 m bred for at lette trafik i begge. Langs begge vejsider uden for bygrænsen blev der opført gravmonumenter, såsom Caecilia Metellas gravmonument, og anlagt katakomber, hvoraf flere i dag er bevaret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.