Capua

Capua, romersk by, nuværende Santa Maria Capua Vetere, ca. 25 km nord for Napoli. Capuas historie går tilbage til jernalderen; byen tilhørte den etruskiske kulturkreds og blev en af de rigeste og betydeligste byer i Italien. I midten af 400-t. f.Kr. blev den erobret af samnittere og sluttede sig omkring 340 f.Kr. til Rom. Under 2. Puniske Krig (218-201 f.Kr.) støttede Capua imidlertid Hannibal i kampen mod Rom og blev straffet hårdt. Byen mistede alle rettigheder, og dens jord blev konfiskeret og bortforpagtet, indtil den langt senere blev udstykket til Cæsars veteraner. Capua blev romersk koloni i 83 f.Kr. og blomstrede i de første århundreder e.Kr. Den blev plyndret af vandalerne i 456 og i 840 ødelagt af araberne. Det moderne Capua 5 km derfra er identisk med den antikke by Casilinum, der blev ødelagt under 2. Puniske Krig, men grundlagt på ny i 856 e.Kr.

Der er gjort rige fund fra 800-t. f.Kr. og fremefter, mens de bevarede bygninger alle stammer fra den romerske periode. I Capua findes det største romerske amfiteater i Italien efter Colosseum i Rom, opført ca. 100 e.Kr.; i dag fungerer det som museum. "Mødrene fra Capua" er i hundredvis af statuer i tuf og brændt ler af en siddende kvinde med et eller flere spædbørn i armene; de stammer fra 300- til 100-t. f.Kr. og blev fundet i en helligdom, der lå uden for byen.