Vetterslev Kirke

Kirken er opført af munkesten i perioden 1250-1300. Der har i skibet oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i delvist omdannet form, mens norddøren er muret til. Der har angiveligt oprindeligt i hver af skibets langmure været to eller tre vinduer, et i korets nordmur og i korets gavl en vinduesgruppe af tre spidsbuede vinduer, som endnu kan ses tilmuret i murværket.

På korets og skibets mure er der trappegesimser. Skibets østlige gavl er glat med en enkelt tinde på toppen. Korets taggavl har over et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, en opadstigende, spidsbuede frise. På toppen har De har som dekoration kun en enkelt tinde på kammens top og på skibet tinder ved dens bund. Disse tinder er blevet sat på i den gotiske periode.

I den sengotiske periode inden Reformationen byggede man de fire tilbygninger. På skibets sydside byggede man våbenhuset, som i dag bortset fra et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, har en glat taggavl med en tinde på toppen. På kirkens nordside er der et sakristi og et kapel, som begge har højblændinger og kamtakker på taggavlen, mens tårnet mod vest har høje blændinger, men ingen tamtakker. Her er øverst mod alle verdenshjørner i spidsbuede felter dobbelte glamhuller til klokkernes lyd.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv.

Prædikestolen fra 1628 er udført i tidlig bruskbarok stil. Den har i fagene arkader med relieffer af de fire evangelister (Johannes mangler). På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller henholdsvis en romersk kriger, en kvinde med en blomst, en mand og en kvinde med en brændende fakkel. Fagenes felter blev i 1912 renset for farve, og hele stolen blev overmalet med sortbrunt. I dag er dele i blåt og dele forgyldt.

Altertavlen er et lille, rigt snitværk, som er udført Abel Schrøder sent i hans karriere fra 1670-1671. I fodstykket ses et relief af nadveren flankeret af Moses og Johannes Døberen. Storstykket deles af dekorerede indramninger med bl.a. hermer af evangelisterne omkring fem relieffer. Midterfeltet har et relief af korsfæstelsen, mens der i sidefelterne er afbildninger af Gethsemane have, Kristus for ypperstepræsten, hudflettelsen og korsdragningen. Topfeltet har et relief af opstandelsen. Tavlen er malet i blå, grå og knækket hvid, og der er forgyldte detaljer.

Foran korbuen står der i skibet en døbefont fra 1700-tallet. Den har en ottekantet kumme af rød- og hvidflammet marmor og en ligeledes ottekantet balusterfod af marmormalet sandsten.

I nordkapellet er der en gravsten fra 1600-tallet, hvor afdøde ses afbildet som en rustningsklædt figur i en vinkelknækket arkade. Stenen er lavet, inden afdøde blev gift i 1601, hvorefter stenen vendt og forsynet med en ny figurfremstilling af ægteparret. Stenen lå tidligere i korgulvet med dobbeltrelieffet opad, som derfor er meget slidt og vender ind mod væggen.

Der er i kirken fire andre gravsten fra 1600-tallet.