Vester Assels Kirke

Kirken består af et romansk skib og kor samt et sengotisk tårn fra omkring 1500. Tårnrummet tjener nu som våbenhus, men kirken har tidligere haft et våbenhus, som nu er revet ned.

De romanske bygningsdele er opført i granitkvadre, mens tårnet er bygget af udflyttede kvadre fra skibets vestgavl samt rå kamp og munkesten i munkeskifte. Tårnet er hvidkalket, og hvide striber ses også øverst i skibets og korets udvendige murværk under tagudhænget. Tårnet har både oprindelige, spidsbuede samt nyere rundbuede glamhuller i klokkestokværket, dvs. etagen hvor klokken hænger.

Koret har et blændet østvindue, mens dets nordvindue er blevet genåbnet. I skibets nordside ses desuden to vinduer, som er blevet rekonstrueret af romansk materiale, samt en tilmuret, retkantet norddør. Den tilmurede syddør kan i dag kun spores som et brud i soklen. Alle skibets sydvinduer er nyromanske.

I en kvader tæt ved korets nordvestlige hjørne ses et rektangulært stenhuggerfelt ved stenens underkant. Et stenhuggerfelt er en regelmæssig eller uregelmæssig figur indhugget i en kvader, som ofte laves for at tilsløre en ujævnhed i stenen.

Tårnrummet har en spids arkadeåbning ind mod skibet og står med sit oprindelige ottedelte hvælv. I kirkens tagværk ses spor efter mange ombygninger, og der er blytag over koret og skibet, mens tårnet er belagt med tegl.

Indvendigt har skibet og koret bjælkelofter. I det indre står også korbuen med en sokkel, der har omkringløbende skråkant samt forskelligt profilerede kragsten, dvs. sten med en fremspringende profil. I en kvader mod sydvest ses en indristet siksaklinje.

Spor efter kalkmalerier blev fundet i 1981 i tårnrummet på både vest- og nordvæggen fra 1500-tallets sidste halvdel. Farverne var rød, okker og sort, men alt er nu overkalket.

I koret står et overpudset, romansk alterbord. Altertavlen i renæssance er fra omkring 1610-1620. Dens maleri i storfeltet forestiller Det Store Gæstebud og er flankeret af reliefferne, De to Undskyldninger. Alle motiver er udført af Troels Trier (1879-1962) i 1950. På storfeltet var der tidligere fastgjort et moderne kors, der nu hænger over korbuen.

Den romanske granitdøbefont har en profileret fod, men er ellers ganske enkel i sit udtryk. Prædikestolen i renæssance er fra omkring 1625, mens kirkens stolestader er opført i 1936 efter tegning af arkitekt Søren Vig Nielsen (1876-1964) og malet i diskrete, grågrønne toner. I koret står en ældre, skabsformet præstestol fra omkring 1700.

Kirkens unggotiske Sankt Mikaelfigur er nu i Nationalmuseets samling.

Klokken er fra middelalderen omkring 1350 og har et ankerformet støbermærke samt en indskrift. Kirken har desuden fået en aflastningsklokke.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside