Venslev Kirke

Venslev Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Venslev Kirke er skibets langmure opført i kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. I dag kan kun syddøren påvises som en tilmuring med nyere sten ind mod skibet. Hver af skibets langmure har oprindeligt haft tre vinduer. Af disse ses enkelte som tilmuringer over hvælv.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Også i Venslev Kirke benyttede man sig af de nye muligheder for bygningen, og alle de gotiske tilbygninger er opført i sengotisk tid i perioden 1475-1525.

Udvidelsen af koret er den ældste tilføjelse. Man ombyggede koret til skibets bredde, hvilket dermed gjorde kirken til et langhus, dvs. at kor og skib i det ydre går ud i ét. Korudvidelsen er opført i en blanding af munkesten og kampesten. I østgavlen, som i dag ikke er hvidkalket, er der en murværksdekoration i form af et netmønster. Korets gavl er udført i gotisk stil med kamtakker og højblændinger.

Samtidig med korudvidelsen opførte man også hvælv over både skib og kor.

Det lave tårn er opført umiddelbart efter korudvidelsen. Til opførelsen udnyttede man skibets oprindelige vestgavl, som dermed ikke ses tydeligt i dag. Tårnet er opført i ret store munkesten over en syld, dvs. underdel, af marksten. Bygningen er omdannet i nyere tid og gavlene er kun oprindelige i de nedre dele, men de er dog udformet i gotisk stil med kamtakker og blændingsdekoration.

Våbenhuset er opført i sengotisk tid, men de fleste oprindelige detaljer er omdannet, herunder gavlen, som er muret om i moderne tid. Gavlen er dog udført i gotisk stil med kamtakker og højblændinger.

Det store kapel på kirkens nordside er opført i munkesten af et relativt lille format. På gavlen er der jenankre med bogstaver for Niels Trolle og Helle Rosenkrantz samt årstallet 1667, som er førstnævntes dødsår. Det er dog meget sandsynligt, at bygningen er ældre end dette. Gavlen har i øvrigt kamtakker i gotisk stil, som dog er muret om i nyere tid.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont. Foroven og forneden på den store kumme er der dekoreret med udskåret tovsnoning. Døbefontens fod er firkantet med knopper på hjørnerne.

Et sengotisk korbuekrucifiks fra omkring 1475-1500 er også bevaret i kirken. Den relativt lille kristusfigur er ophængt på et fint udsmykket korstræ med knopper på korsarmene og for enden af disse er der firkløverformede felter med symboler for de fire evangelister.

Prædikestolen er udført i senrenæssancestil omkring 1600-1610. Den er usædvanligt lille, men har, typisk for perioden, fire fag, dvs. sider, som inddeles af søjler. I hvert fag er der et rundbuet felt med slyngornament og figurer af evangelisterne, hvis navne er skåret i relief nedenunder. Prædikestolen er i dag opstillet på en nyere opmuret konsol.

Altertavlen er udført i bruskbarokstil, formentlig i 1650’erne. Altertavlen er arkitektonisk opbygget med et storstykke, som flankeres af snoede søjler, ligesom at stopstykket flankeres af joniske hermer med kvinde- eller englehoved. Overalt på altertavlens forskellige dele er der barokke ornamenter, bl.a. i form af masker og rankeslyng. På siden af storstykket er der sidevinger med bruskværk, som løber ud i engleskikkelser, og på topstykkets sidevinger er der lignende dekoration. I storfeltet er der i dag indsat et maleri af Kristi Opstandelse, som er en kopi efter Carl Bloch (1834-1890), og altså nyere end selve altertavlen. Også i topstykket er der indsat et nyere maleri, som viser Korsfæstelsen.