Vejlby Kirke (Middelfart Kommune)

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Vejlby er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er tilmuret. Præstedøren i korets sydmur er nu muret til. Der har angiveligt kun været et romansk vindue i hver af skibets langmure.

På korets sydside er der indmuret en sten med en udhugget løve, der i den løftede venstre forpote holder et vædderhoved.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode forlængede man koret med et fag mod øst og gav den nye korgavl et fladbuet vindue, som senere er blevet blændet. Gavlen har kamtakker og de typisk fynske tvedelte højblændinger.

Våbenhuset blev opført ud for skibets syddør. Dets gavl har kamtakker og er smykket med runde blændinger og savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Døren sidder i et tvedelt murfelt.

Tårnet har på siderne fladbuede og tvedelte højblændinger, og på taggavlene er det prydet med kamtakker, tvedelte blændinger og blændinger i form af ruder, cirkler og korsede kors.

Det relativt store kapel på skibets nordside blev formentlig i 1680’erne opført som begravelseskapel af kirkeejeren Sigvard Urne til Billeshave (1636- 1712). Kapellet har fået en kamtakket gavl med højblændinger i en stil, der efterligner den gotiske.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Kirkens ældste genstand er den romanske døbefont af den ganske enkle ‘Højby-type’. Den har vertikale sider og et højt skaft over en rundfod.

Såvel altertavlen som korbuekrucifikset er tilskrevet Claus Bergs værksted i Odense og formentlig udført i 1510’erne. Korbuekrucifiks har oprindeligt, som navnet antyder, hængt på dets traditionelle plads over korbuen.

Altertavlen har oprindeligt har været trefløjet. Den er med sin malede, figurrige Golgatascene enestående blandt middelalderlige altertavler i Danmark. I midten er der afbildet en stor scene af korsfæstelsen med simultanbilleder fra lidelseshistorien. Tre af sidefelternes motiver (hudflettelsen, tornekroningen og Ecce Homo) går fortællemæssigt forud for hovedscenen, mens det fjerde (gravlæggelsen) følger efter.

Prædikestolen med lydhimmel bærer dateringen 1592. De er i højrenæssancestil, og prædikestolen har i de fire fag arkader med relieffer af evangelisterne. På hjørnerne har den kanellerede, korintiske søjler med høje, dekorative bælter om bunden.

Døbefontens himmel er i sen renæssancestil fra omkring 1625. Himlens overdel består af otte bøjler med forgyldning.

En muret hvælving i nordkapellet blev opført i 1784 til at bære to sarkofager fra Urne-slægten, men oversiden har siden 1800-tallet fungeret som pulpitur, dvs. et ophøjet galleri til kirkegængere eller sangere.

Der er desuden i kirken en figursten fra 1613, en mindre gravsten fra 1648 og et epitafium, dvs. mindesmærke, fra omkring 1746.