Vallensved Kirke

Resterne af den romanske kirke er bevaret i skibets to vestlige fag. Her har der været tre vinduer i hver langmur. I dag er der et vindue i hver af skibets romanske fag. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er forsvundet, mens norddøren fortsat er i brug.

Det romanske tårn har tidligere haft en indgangsdør mod vest, men den er nu muret til og til dels forstyrret af et senere vindue. I den nordlige mur er den oprindelige tårntrappe, og den har ind imod tårnrummet haft en dør, der i den sene middelalder er muret til og erstattet af en i ydermuren. I slutningen af middelalderen er tårnet blevet forhøjet, hvor det mod nord og syd fik glamhuller til klokkernes lyd under de glatte kamme.

Kapellet mod syd er fra tiden omkring år 1500, og det står usædvanlig højt og opført i munkesten. Det har på begge langmure og gavlen haft vinduer. Kapellet har ligeledes haft en dør mod vest og en spidsbuet arkade til skibet, men de er begge muret til.

Det oprindelige kor blev revet ned i middelalderens seneste tid og erstattet med et nyt kor i skibets bredde, som blev bygget i munkesten. Det har et anseligt, spidsbuet østvindue, som nu er tilmuret. I den nu glatte gavlspids skimtes tilmurede højblændinger.

Våbenhuset er muligvis ældre end sydkapellet og koret, og det er næsten helt bygget af munkesten. Sidemurene har øverst et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Gavlen er glat og til dels ommuret. Vinduet mod øst og store, spidsbuede indgangsdør er fra tiden efter 1850.

Kirken bærer i det indre præg af de hvælvede lofter og den delvist bevarede dekoration af kalkmalerier. Skibets hvælv er fra tiden efter år 1500, mens sydkapellet og langhuskoret har hvælv, der er samtidige med deres respektive opførelse.

Mod skibet åbner tårnrummet sig med en lille rundbue.

Den romanske døbefont i granit har om den halvkugleformede kumme under overkanten en rundstav.

Ophængt på skibets sydvæg er der et unggotisk krucifiks fra midten af 1200-tallet. Det er et arbejde af sjælden kvalitet. Det har fint udformede træk og et detaljeret lændeklæde. Kongekronen og korstræet er moderne tilføjelser, og træet er næsten helt renset for farver. Det har angiveligt oprindeligt hængt over korbuen.

Altertavlen fra 1590-1600 er af katakismus-typen fra højrenæssancen, som kendetegnes ved, at den centrale del er dekoreret med skriftsteder. Storstykket flankeres af korintiske trekvartsøjler, og skriftfelterne adskilles af riflede, toskanske pilastre, dvs. halvsøjler. I 1687 blev tavlens oprindelige storvinger og topstykke erstattet med nye i senbarok stil.

Den er ligesom kirkebænkene fra 1855. Prædikestolen har i fagene fyldingsfelter med malede grisaille-dekorationer, og på hjørnerne er svungne trekvartsøjler.