Ugilt Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Ugilt Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Blandt andet er korbuen mellem koret og skibet oprindelig. Ligesom alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er norddøren stadig i brug og forbinder våbenhuset med skibet, mens den tilmurede syddør tydeligt ses i murværket både indvendigt og udvendigt. I skibets nordside kan man desuden se et genåbnet, romansk vindue, mens et tilsvarende ses i koret som en udvendig niche.

Kirkens vestende adskiller sig tydeligt fra den øvrige kirke ved sit hvidkalkede munkestensmurværk på nordsiden. Dette vidner om det tårn, som tidligere stod her, som var bygget dels af genbrugte kvadre fra den gamle vestgavl, dels af munkesten, som var et hyppigt anvendt byggemateriale i gotikken. Tårnets overdel er senere nedbrudt, og på den nye gavl på vestenden er der i stedet opsat svungne barokgavle, som er et typisk træk for kirker på egnen. Årstallet på gavlen, 1867, henviser til en istandsættelse af gavlen.

Våbenhuset på kirkens nordside er omtrent samtidigt med skibets vestende og er udsmykket med en kamtakket gavl.

Indvendigt præges det høje kirkerum af samspillet mellem det gråmalede træloft, de hvidkalkede vægge og det lyse teglstensgulv, som kontrasterer med de rødmalede bænke.

Kirkens ældste inventarstykker er fra romansk tid og tæller en døbefont af granit, et alterbord, som er muret af de samme granitkvadre, som kirken er bygget af, og et særligt interessant korbuekrucifiks.

Døbefonten er fint udsmykket med en tovstav, dvs. et profileret bånd med tovsnoninger, øverst på kummen, et zigzagmønster på kummens rand, samt med en række felter på kummen i øvrigt, der også opdeles af tovstave.

Kirkens korbuekrucifiks er meget interessant, da det er et ganske sjældent eksempel på et bevaret korbuekrucifiks fra starten af 1200-tallet, hvor langt de fleste korbuekrucifikser i Danmark ellers er fra 1300-tallet eller 1400-tallet.

Både altertavlen og prædikestolen er i renæssancestil. Den lille altertavle er fra starten af 1600-tallet og er centralt udsmykket med et korsfæstelsesmaleri, som foruden den korsfæstede Kristus også viser Jomfru Maria og apostlen Johannes.

Den lidt asymmetriske prædikestol er fra 1608 og er meget typisk for egnen, idet den er opbygget af syv fag, hvoraf de tre springer frem som en karnap. På fagene er der forgyldte indskrifter og rundbuedekorationer, mens fagene er opdelt af dobbelte, udskårne søjler.

Kirken er rig på gravminder. På væggene hænger således hele fire epitafier, dvs. mindetavler, som er fra perioden 1733-1844. Hertil kommer en gravsten foran korbuen fra 1639, mens der tidligere har været murede begravelser under kirkens gulve.