USA's forfatning er relativt kortfattet, hvad angår de krav, som skal opfyldes for at kunne opstille som præsident: Personen skal være født i USA, have boet 14 år i landet og være fyldt 35 år. Ved sin indsættelse aflægger præsidenten ed på at ville overholde og forsvare USA’s forfatning, og en gang om året skal vedkommende aflægge rapport for Kongressen om nationens tilstand (State of the Union).
I den oprindelige Forfatning var der ingen begrænsning på, hvor mange gange en præsident kunne genvælges, men alle præsidenter indtil Franklin Delano Roosevelt (1933-1945) valgte alligevel kun at beklæde embedet i en eller to perioder. Roosevelt valgte som den eneste at stille op og blive valgt fire gange. Muligheden for at gøre dette blev efterfølgende udelukket med vedtagelsen af den 22. Forfatningstilføjelse i 1951. Her blev det fastslået, at en amerikansk præsident kun kan sidde i to hele embedsperioder.
Forfatningen beskriver hvordan præsidenten vælges, men beskrivelsen af embedets beføjelser er relativt kortfattet. En del af forklaringen på dette er, at Forfatningsfædrene ikke havde erfaringer med et embede af denne slags, og at der var bred enighed om, at USA’s første præsident skulle være helten fra Uafhængighedskrigen general George Washington. Eftersom alle havde tillid til, at han ikke ville misbruge sine magtbeføjelser, var forhåbningen, at han kunne tjene som et forbillede for efterfølgere i embedet og skabe normerne for præsidentiel adfærd.
Blandt præsidentens eksplicitte beføjelser, beskrevet i Forfatningens Artikel II, er retten til at udnævne ministre, embedsmænd, dommere og diplomater (der dog alle kræver godkendelse i Senatet), retten til at indgå traktater med fremmede magter, samt retten til at nedlægge veto mod lovforslag og retten til at benåde. Med tiden er præsidentembedet dog yderligere blevet styrket af en række implicitte, underforståede og uformelle beføjelser, således, at det nu er langt mere magtfuldt end det var ved Forfatningens tilblivelse. En af de måder, hvorpå præsidenter i nyere tid har omgået Kongressens lovgivende rolle på er ved at udstede såkaldte dekreter (executive orders), som i mange tilfælde har samme virkning som lovgivning.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.