Turup Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Turup er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Begge døre kan endnu spores i murværket.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode rev man i Turup Kirke den romanske kirkes kor og apsis ned og opførte det nuværende langhuskor, hvor skibet og koret går i et.

I den sengotiske periode opførte man våbenhuset mod nord (nu ligkapel) og tårnet mod vest. Våbenhusets indgangsdør sidder i et spidsbuet murfelt, og dets gavl krones af en lille tinde.

Tårnet står vinkelret på skibets længderetning. Det har under taget og i taggavlene spidsbuede og runde blændinger samt bånd af savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Disse dekorative indslag er på nordsiden forstyrret af en senere gennembrydning til glamhuller til klokkerne.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Døbefonten i træ er fra 1592. Den er udformet som et lille bord med fire svungne ben, et cylindrisk skaft og en sekskantet kumme med hul i midten til dåbsfadet.

Prædikestolen fra 1598 er udført i renæssancestil. Den har i fagene arkader med relieffer af de fire evangelister. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.

Altertavlen fra omkring år 1600 har en arkitektonisk opbygning med halvsøjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter og et såkaldt topstykke delt i to arkader. Begge etager er flankeret af dekorativt udskårne vinger. Toppens felterne har tekststykker, og i det store, midterste felt i bunden er der et maleri fra 2007 af Maja Lisa Engelhardt, som afbilder Jesus ved bredden.