Tureby Kirke

Bedst bevaret er den halvrunde apsis, der øverst på muren har en forsænket rundbuefrise. I apsissens mur er der mod øst et blændet vindue. Korets romanske vinduer er helt forsvundet, mens der i skibet sikkert har været et vindue i hver langmur.

Korgavlen har en kam med tre tinder, mens skibets gavl i sengotisk tid fik sine trappeformede kamtakker.

Sent i middelalderen omkring år 1500 udvidede man skibet med et fag mod vest. Det blev opført, så ydermurene flugtede med de romanske mure, mens faget er en smule bredere i det indre. Forlængelsen har et stort, spidsbuet vindue mod nord og et mod syd.

Lidt senere rejste man tårnet, der er muret i bælter af kridt- og munkesten. I tårnets vestlige mur er der en spidsbuet, dybtliggende døråbning, da tårnrummet i dag gør tjeneste som våbenhus. Mod syd er der et stort vindue, og under taget er der tvillinge-glamhuller, altså dobbeltvinduer, hvorfra klokkens klang kan undslippe. De to taggavle har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og et rigt system af blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Sakristiet på korets nordside er af munkesten med bælter af kridtkvadre. Det har en syvtakket gavl, og gavltrekanten har flade, firkantede blændinger, et savskifte og små blændinger med trappestik. Et savskifte er muring, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

De to korsarme er angiveligt opført i 1721-1722. Murene er af små mursten uden oprindelige detaljer. Begge bygningsafsnit har store, afvalmede tagflader, dvs. at taget afsluttes med skrå tagflader, der når længere ned end skibets, og der er i alle murene vinduer.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Både apsissens halvkuppelhvælv og korets krydshvælv er formentlig oprindelige romanske. Skibet fik hen imod år 1500 indsat to krydshvælv, og den tilspidsede korbue stammer formentlig fra denne overhvælving. Hvælvene i skibets forlængelse, i tårnet og i sakristiet er krydshvælv fra deres respektive opførelse.

Døbefonten af sandsten er fra omkring år 1625. Den slanke, ottekantede kumme har foroven halvkugleformede såkaldte hvirvelrosetter og derunder ornamentale skiver, der næsten får karakter af skæl. Den balusterformede fod har en lignende udsmykning.

Altertavlen i sen renæssancestil er angiveligt fra 1626. Altertavlen indeholder to figurer, Moses og Johannes Døberen, mellem to par af korinthiske søjler med prydbælter. Topstykkets hermer, en mand og en kvinde, bærer kapitælerne på deres løftede arme. Altertavlen blev restaureret i 1859, hvor den bl.a. fik tilføjet de nuværende vinger, topfeltets kartouche med Christian 4.s monogram og maleriet i storfeltet. Det afbilder "Lader de små børn komme til mig", og det er signeret af A.H. Hunæus i 1859.

Prædikestol fra omkring år 1800 har fag med riflede fyldinger. Det renæssancelignende snitværk er sikkert fra 1859.