Faktaboks

Tune Kirke
Sogn
Tune Sogn
Provsti
Greve-Solrød Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Greve Kommune

Tune Kirke er fra ca. 1110, og de ældste dele er bygget af kalksten fra Stevns.

.

Tune Kirke er en sognekirke, som ligger midt i den gamle del af Tune, i dag i praksis den vestlige del af byen.

Kirkegård

Siden middelalderen synes kirkegården ikke udvidet. I stedet er der nord for kirken anlagt en annekskirkegård i nyere tid. Rundt om den middelalderlige kirkegård er der mure af kridtkvadre og munkesten, og hovedindgangen er to sæt porte på nordsiden.

Kirkebygning

Tune Kirke
Tune Kirkes tårn er bygget til i 1400-tallet. Der er ikke forbindelse fra tårnrummet til kirken.
Af .

Kirken består af et romansk kor og skib, opført i kridtkvadre, et våbenhus mod syd, en forlængelse af skibet mod vest og et tårn, der alle er fra gotisk tid.

I kirkens ældste dele er der bevaret enkelte oprindelige detaljer. I koret kan man se et oprindeligt nordvindue som en tilmuret niche, og bag altertavlen er også et østvindue bevaret i tilmuret form. Oprindeligt havde kirken to indgangsdøre, nemlig én mod nord og én mod syd i skibets vestende. Af disse er syddøren helt bevaret og er stadig i brug. Den fører nu ind til våbenhuset. På muren mellem koret og skibet kan man desuden på nordsiden se en gammel sidealterniche.

Våbenhuset er nok den ældste af kirkens tilbygninger. Det er bygget i munkesten, men er senere skalmuret i en sådan grad, at det oprindelige murværk ikke længere er synligt. Man skalmurede ved at mure et nyt lag mur på ydersiden af den oprindelige mur af æstetiske årsager. På de to sidemure i våbenhuset kan man se to spareblændinger, som er nicher, man indsatte i murværket for at spare på byggematerialet. I østmuren er der også to mindre nicher, som altid har været brugt til opbevaring. Helt usædvanligt for våbenhuse er det hvælvede loft lige så gammelt som resten af bygningsdelen, og ad en lille dør i sydøsthjørnet fører en oprindelig trappe op til loftsrummet.

Omkring år 1400 blev der bygget til kirken, da man forlængede skibet mod vest. Denne bygningsdel var efter alt at dømme oprindeligt tiltænkt som et tårn, hvilket kan ses på de meget tykke mure. Tårnet blev dog aldrig fuldført, og i stedet kom det tiltænkte tårnrum til at indgå som en del af kirkerummet.

Senere i 1400-tallet blev idéen om et tårn fuldført. I stedet for at bygge et tårn på den færdiggjorte tårnunderdel, byggede man et helt nyt tårn lige vest for. Tårnet, som er bygget i munkesten, er ikke forbundet med resten af kirken og har i stedet en indgangsdør udefra mod vest. På nordsiden er der et trappehus, som fører op til anden etage ud af i alt tre i tårnet. På klokkeetagen er der dobbelte glamhuller ved hvert verdenshjørne, som er åbninger, hvor klokkernes lyd kan undslippe, og øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med hvidtede blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Indvendigt er kirken præget af de hvidtede vægge og de hvælvede lofter, som for korets og skibets vedkommende er fra slutningen af 1300-tallet, mens det vestligste hvælv er samtidigt med vestforlængelsens opførelse.

Inventar og gravminder

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med tovsnoning langs kummens rand, dvs. et udhugget relief, der forestiller et snoet tov. Til døbefonten hører et kunstfærdigt udført låg fra 1656.

Alterbordet er nok middelalderligt og er bygget i kridtkvadre, dog med en skalmuring i munkesten fra 1914.

Prædikestolen er malet i 1616 og stammer sikkert fra samme år eller kort før. Den er udsmykket med relieffer, som forestiller scener fra biblen, herunder bebudelsen, Jesu fødsel, Jesu dåb og opstandelsen. På hjørnerne er der hermefigurer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle.

Altertavlen er i renæssancestil med enkelte dele i bruskbarok stil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter og stammer fra 1626. Flere dele af tavlen er dog fra en stor restaurering i 1914. Den er sandsynligvis lavet på samme værksted som altertavlerne i Ågerup Kirke og Solrød Kirke. Det centrale maleri af den gode hyrde stammer fra restaureringen i 1914, mens de andre malerier egentlig er ældre, men måtte males kraftigt op ved samme restaurering.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er blandt kirkens yngre inventar. De er fra 1912 og udsmykket med gavle, hvorpå der er indskåret forgyldte muslingeskaller.

Af gravminder kan nævnes en meget slidt gravsten i våbenhusgulvet, som stammer fra omkring 1350.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig