Torup Kirke (Halsnæs Kommune)

Kirkegården, som er udvidet mod øst, er omgivet af en teglstensmur med iblandet kampesten og mod syd brudt af levende hegn på et kort afsnit. Mod øst findes en stor muret portal med køreport og låger, og i syd og nord er der fodgængerlåger. På kirkegården lå tidligere en gravhøj, ”Tinghøj”, ligesom der indtil 1697 fandtes en kirkelade.

Kirken består af et hvælvet langhus hvis ældste dele er fra 1100-tallet og oprindeligt var opført i kampesten og kvadersten i kridt. Hertil kommer fire tilbygninger, nemlig et tårn med trappehus, et sakristi, et våbenhus og en stor udvidelse af kirkerummet mod nord. Tidligere fandtes der også et kapel og et våbenhus mod nord, ligesom tårnet oprindeligt havde en anden skikkelse.

Af kirkens ældste del fra 1100-tallet er kun sydvesthjørnet i skibets sydmur bevaret. Allerede omkring år 1200 blev kirken ændret væsentligt, og ved vestgavlen blev der rejst et stort tårn hvis nederste del indgår i det nuværende tårn. Tårnrummet var forbundet med skibet gennem en rigt dekoreret arkade, som der stadig er spor efter, og i tårnets sydmur er der udvendigt spor efter en høj smal dør, som har ført ind til tårnrummet.

Samtidigt med tårnets opførelse blev vinduerne i skibet lavet om. Af disse er to stadig bevarede mod syd og har aldrig været tilmuret. I 1300-tallet blev skibets hvælvede lofter indsat.

Omkring 1400 blev det oprindelige kor revet ned og erstattet af det nuværende langhuskor af munkesten. Det er udsmykket med en gavl med kamtakker og blændinger og har indvendigt oprindelige hvælvede lofter.

Ca. 300 år efter tårnets opførelse, dvs. omkring 1500, blev det bygget helt om. Det er i dag opført af granitkvadre nederst og munkesten ellers. Ved ombygningen fik arkaden mellem tårnrummet og skibet sin nuværende udformning, og tårnrummet blev udstyret med et stjernehvælvet loft. De to øverste stokværk, dvs. etager, på tårnet stammer også fra denne ombygning, ligesom det fint udsmykkede trappehus nord for tårnet. Øverst krones tårnet af et saddeltag med kamtakkede gavle i øst og vest, som er udsmykket med blændinger, dvs. murnicher. Mod nord og syd ses en bånddekoration lige under taget.

Nord for langhuskoret findes det noget yngre sakristi, som først er nævnt i 1613 og opført af munkesten. Dets gavl er udsmykket med kamtakker med spidsbuede blændinger.

Syd for skibet står kirkens våbenhus, som er opført af munkesten i 1691. Det har ligesom de andre bygninger en kamtakket gavl, om end i en noget enklere udformning end de andre gavle.

I 1746 blev der nord for kirken opført en stor tilbygning på grund af pladsmangel i kirken. Bygningen er opført af teglsten, og den er stor nok til at taget er todelt med en støttepille af træ i midten af rummet.

Indvendigt står kirken hvidkalket med stjernehvælv i tårnrummet, mens skibet, langhuskoret og sakristiet har krydshvælvede lofter. Våbenhuset og tilbygningen mod nord har bræddelofter.

I kirken findes en række kalkmalerier i koret, skibet og i loftsrummet over hvælvene.

De forestiller skabelsen og syndefaldet, Adam og Eva samt den norske kong Olav den Hellige. Hertil er der rig udsmykning med forskellige ornamenter som forestiller rankeslyng, planteornamentik, draperier og geometriske former. I disse ornamenter ses både mennesker, dyr, palmetter, bånd og træer og buske. Kalkmalerierne betragtes som bevaringsværdige. De opmalede motiver på nordvæggen bærer tydeligt præg af 1800-tallets opmaling.

Østvæggens malerier er et vigtigt vidnesbyrd om, at nogle kirker helt op mod slutningen af 1400-tallet tilsyneladende ikke havde altertavler på alteret, men benyttede østvæggens maleri som hovedalterudsmykning. Der er stor sandsynlighed for, at de meget få rester af kalkmalerier over hvælv på skibets sydvæg er samtidige med malerierne på sydvæggen nede i skibet. Dog er det ikke muligt at identificere et motiv.

Kirkens alterbord er muret af teglsten i 1957. Det afløste et alterbord af træ, som havde erstattet det middelalderlige alterbord i 1842.

Alteret er udsmykket med et højgotisk korbuekrucifiks, som er fra omkring 1320.

Prædikestolen er fra 1620 og svarer til stolene i Annisse og Skævinge Kirker. Den består af fire fag, som er opdelt af de fire evangelister samt apostlen Paulus.

Kirkens stoleværk er forholdsvis gammelt. I skibet er 28 stole bevaret fra 1627 i renæssancestil, mens stolene i tilbygningen er samtidige med opførelsen i 1746. Også en degnestol fra omkring 1560 er bevaret.

Den gamle altertavle hænger på skibets nordvæg og er et maleri fra 1841 i nygotisk, forgyldt ramme, som forestiller Kristus og børnene.

I og omkring kirken findes flere gravminder. På den nordre tilbygnings vestvæg hænger et epitafium, altså en mindetavle uden tilhørende grav, som er fra 1789. Kirkens præsterækketavle er sandsynligvis også først udformet som et epitafium. I tilbygningens østvæg findes desuden en gravsten fra mellem 1534 og 1557, og i nordvæggen en gravsten fra 1664. På kirkegården findes desuden et par monumenter fra perioden 1850-1873.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sognets hjemmeside