Teestrup Kirke

I det romanske skib har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Hvor den nordlige er muret til, er den sydlige stadig i brug i omdannet form. Af de oprindelige, romanske vinduer er kun rester bevaret af et enkelt vindue.

På langmurenes hjørner er der svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. Taggavlen mod øst er bevaret med to vandrette savskifter, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

I den sengotiske tid rev man det romanske kor ned og opførte det nuværende. Det har haft et større vindue i øst, som nu er muret til, samt det endnu eksisterende sydvindue. Gavlens højblændinger, dvs. dekorative murnicher, er oprindelige, men deres toppe er blevet hugget om. I dag har de spidse afslutninger, som følger taglinjen.

Kun lidt yngre end koret er sakristiet, men helt samtidige er de ikke. De nuværende vinduer og døren mod vest er kommet til i nyere tid. Gavlen har gotiske dekorationer med trappeformede kamtakker og højblændinger.

Også våbenhuset er bygget i middelalderens sidste tid. Det har en fladbuet indgangsdør i et højt murfelt med dobbelt fladbue. Døren er trukket noget til vest, vistnok af hensyn til et nu helt tilmuret, spidsbuet vindue, som har siddet østligere i muren. Gavlen har små kamtakker og en rig blændingsdekoration af midtsjællandsk karakter.

Tårnet er ligeledes fra den sene del af den gotiske periode. Det blev i 1882 muret kraftigt om, så kun den nederste del og nordmuren har bevaret murværket af munkesten i oprindelig stand. Det har under taget tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd. Taggavlene har dekorationer, der efterligner gotiske dekorationer med pudsige, rundbuede højblændinger.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Skibet fik sine to krydshvælv omkring år 1300, mens korets krydshvælv samt den spidse korbue er samtidige med opførelsen af det nyere kor. Både tårnet og sakristiet har krydshvælv fra deres respektive opførelse. Mellem skibet og tårnrummet er der en meget bred, spids tårnbue.

Prædikestolen fra omkring år 1615 er fra den sene renæssance. Den er udført af Brix Snedker i Roskilde. De fire fag adskilles af kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som sikkert har været udstyret med dydernes attributter, dvs. særlige kendetegn. Kun ’retfærdigheden’ har bevaret sine kendetegn. Felterne har arkader med et væld af figurer omkring sig, og i felterne er der relieffer. De forestiller gravlæggelsen, opstandelsen, himmelfarten og dommedag.

Altertavle fra omkring år 1630 er i tidlig bruskbarok stil. Denne afart af barok kunst er kendetegnet ved, at den har forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Altertavlen har fire fritstående korinthiske søjler, der deler storstykket i tre felter. I sidefelterne er der fritskårne figurer af Moses og Johannes Døberen, mens der i midten er et maleri af Jesus på korset og i toppen et maleri af den sidste nadver, der begge er udført efter 1936. Topstykkets maleri flankeres af hermerne ’tro’ og ’håb’, og på toppen af altertavlen sidder ’retfærdigheden’.