Tallinn

Tallinn, ty. og sv. Reval, Estlands hovedstad, beliggende ved Den Finske Bugt; 426.500 indb. (2013), heraf 54 % estere og 37 % russisktalende.

Tallinns gamle bydel er præget af byens middelalderhistorie. I den nedre del af bymidten findes rådhuspladsen, der med rådhuset fra 1300-t. har været et centrum for handelslivet, samt Helligåndskirken med Bernt Notkes berømte altertavle (ca. 1485), Sankt Nikolaj-kirken (1200-1400-t.) og Sankt Olav-kirken (først omtalt 1267), hvis 124 m høje spir er byens vartegn. Andre populære turistmål er dominikanerklostret (1246) og kanontårnet (1457). Den gamle bys højtliggende del er omgivet af en ringmur og tårne fra senmiddelalderen, udbygget med bastioner fra svenskertiden. Her ligger bl.a. domkirken, grundlagt straks efter den danske erobring og gennem tiderne anvendt som gravkirke, samt parlamentsbygningen over for den ortodokse Aleksander Nevskij-katedral fra 1890'erne. Den gamle bydel er optaget på UNESCOs Verdensarvliste.

Finske arkitekter har opført flere af byens nyere bygninger, bl.a. teater- og koncerthuset Estonia (1910-13 af Armas Lindgren, 1874-1929). Færgehavnen, Vanasadam, med trafikforbindelser til Helsinki, Mariehamn, Stockholm og Skt. Petersborg ligger få hundrede meter den gamle by.

Øst for centrum ud mod Tallinnbugten findes Kadriorgparken med præsidentboligen og et barokslot bygget i 1720'erne for Peter den Store; her ligger også den mægtige sangfestivaltribune (1960). Tallinns Tekniske Universitet (oprettet 1918; 13.500 studerende) er i stadig vækst. Efter Estlands genvundne selvstændighed i 1991 er Tallinn det dynamiske centrum i landets erhvervsmæssige udvikling og den stærkt forøgede internationale kontakt. Her genereres over halvdelen af landets BNP, og hertil kommer 76% af de udenlandske investeringer (2004). Byen var i 2011 europæisk kulturhovedstad sammen med Åbo.