Store Tåstrup Kirke

Kirkegården er udvidet mod nord og øst. De middelalderlige dele er omgivet af en hvidtet mur af munkesten. Der er brugt kløvede kampesten og mindre teglsten til de nyere dele. Hovedindgangen med køreport er i syd mod landevejen.

Den hvidkalkede kirke er et langhus, hvor skib og kor går i et. Skibet af frådsten er ældst og fra den romanske periode, mens koret i munkesten blev bygget til i den sene middelalder. Tårnet i vest er opført efter skibet, mens våbenhuset i nord antagelig er kommet til i tiden 1350-1450. Et sakristi på korets nordside er opført omkring år 1525.

De ældste bevarede bygningsdele er murværket i skibet. Det er fra 1100-tallet. I skibet har der oprindelig været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er norddøren tilmuret, og syddøren er blevet fjernet ved indsættelse af et stort vindue. Skibet har i hver langmur haft tre vinduer. De er nu alle tilmurede og delvis slugt af nyere vinduesnicher.

Det høje, slanke tårn viser på flere punkter slægtskab med det oprindelige i Nørre Jernløse Kirke og er måske tilføjet allerede i 1100-tallet. Murværket består forneden hovedsagelig af marksten iblandet frådsten, mens blokke af kridtsten dominerer i de øvre partier. Taggavlene i munkesten er glatte og krones af gotiske, trappeformede kamtakker.

Nordsidens våbenhus, som siden 1897 har været ligkapel er fra tiden omkring år 1400. Dets taggavl har gotiske dekorationer af brede kamtakker og brede, spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher. Der er ingen umiddelbar forklaring på gavlens asymmetriske komposition.

Langhuskoret er formentlig opført i perioden 1500-1525. Taggavlen smykkes af høje blændinger, mens kamtakkerne på et tidspunkt er fjernet.

Sakristiet opført i munkesten er angivelig fra tiden lige efter langhuskoret. Taggavlen har højblændinger, en frise af forsænkede kors og kamtakker.

Trappehuset på nordsiden er opført i 1868 af små gule sten. Det har halvtag og gavle med kamtakker.

Kirkens tage er hængt med skifer undtagen tårnet, der har bly.

I det indre står rummet hvidkalket med murede, krydshvælvede lofter. Det bærer dog tydeligt præg af restaureringen i 1868, hvor man fjernede puds og kalk fra hvælvenes piller og buer, hvis sten man malede røde. Det oprindelige skibs to spidse hvælv er antagelig indbygget i 1400-tallet.

Hvælvene i koret er utvivlsomt samtidige med dets opførelse og udført som efterligninger af skibets ældre hvælv. Også sakristiets hvælv er samtidigt med denne tilbygnings opførelse. Tårnrummet forbindes med skibet ved en bred, rundbuet arkade.

Tagværket i langhuskoret og sakristiet er ældre, og dele af det er måske oprindeligt. Tårnets tagværk stammer angiveligt fra en ombygning i 1578.

På væggene over hvælvene i det oprindelige skib kan man se svage spor af kalkmalerier.

Af ældre inventar skiller det middelalderlige korbuekrucifiks fra perioden 1275-1300 sig ud. Det hænger på nordvæggen i tredje fag. Sidefigurerne af Maria og Johannes er fra omkring år 1525. De er udført i samme værksted som krucifikserne i Kvanløse, Kundby og Stenmagle Kirker. Gruppen er opstillet på en bjælke fra 1907.

Ved korets sydvæg står en degnestol fra 1525. Af den oprindelige stol er bevaret to gavle. Foroven på den ene gavl er et kvadratisk felt med en medaljon. På den anden gavl ses en reliefskåret fremstilling af den hellige Katharina af Alexandria. Foran hendes fødder ligger hendes forfølger, den overvundne kejser Maxentius.

Mellem sakristi og kor er en dørfløj fra sakristiets opførelse omkring år 1525.

Ind til ligkapellet (det nordre våbenhus) er en dørfløj med indskåret årstal: "1587".

Alterbordets panel er fra 1575-1600. I forsidens tre arkader er malet en fremstilling af Kristus på korset og de to røvere på en landskabelig baggrund.

Døbefonten med himmel er fra omkring år 1650. Den kalkformede font hviler på en sekskantet fod. På skaftets sider står de fire evangelister med deres attributter, dvs. særlige kendetegn. Himlen er ligeledes sekssidet, og den bæres af seks bøjler, som samles i konsol, hvorpå Frelseren står med scepter og verdenskugle. På hjørnerne ses engle, som oprindelig har holdt lidelsesredskaber, f.eks. kors, spyd eller eddikesvamp. Tilsvarende, men dårligere bevarede fonte uden himmel, findes i Pedersborg og Stenmagle Kirker.

Prædikestolen fra 1657 er ligesom de barokke stole i Butterup, Nørre og Sønder Jernløse Kirker udgået fra Lorentz Jørgensens værksted. Den har fem fag med hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, med dyderne på siderne. De er Tro, Håb med korslagte hænder, Klogskab, Mådehold og Styrke med hjelm på hovedet. I de store felter er den samlede fortælling Syndefaldet. Første felt viser kundskabens træ, andet felt viser Kristus på korset, tredje felt viser Moses og mannaregnen, den fjerde viser Jesu dåb og til sidst ses dommedag med Kristus som verdensdommer.

Altertavlen har nygotisk ramme med et maleri i olie på lærred, som afbilder Kristus i Getsemane Have. Det er signeret ”H. Olrik pi(nxit) MDCCCLXVII”, dvs. 1867.

Kirkens bænke er fra 1868. De svarer til stolene i en række af egnens kirker, bl.a. Stenmagles fra 1862-1863.

I sakristiet er en gravsten fra 1572 over Hr. Johannes Stag Ripensis og en fra 1575 med spor af oprindelig indskrift langs kanten.

I koret syd for altret er en gravsten med udslidt indskrift fra 1625-1650.

I ligkapellet (nordre våbenhus) er fra 1663 en gravsten med næsten helt udslidte indskrift.

I koret nord for altret er en gravsten fra 1666 over (Elf)ar Nielson, tidligere kirkeværge.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Store Tåstrup Kirke på sogn.dk