Faktaboks

Spandet Kirke
Sogn
Spandet Sogn
Provsti
Ribe Domprovsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Esbjerg Kommune
Spandet Kirke

Spandet Kirke består af et senromansk kor med en apsis samt et skib, som alle er bygget i tufsten, munkesten og en del granitkvadre. I sengotisk tid blev tårnet i vest bygget til. Foto: 2014.

Spandet Kirke
Af .
Spandet Kirke

Spandet Kirke. Tårnet er bygget i munkesten. Tårnet blev indrettet til våbenhus i 1878. Øverst har tårnet et spir, der er typisk for det sydvestlige Sønderjylland, med et spidst pyramidespir med trekantede gavle i alle verdenshjørner. Foto: 2014.

Spandet Kirke
Af .

Spandet Kirke er en sognekirke, som ligger nordligt i Spandet, på en bakke, hvor der er god udsigt.

Kirkegård

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod syd. Rundt om kirkegården er der diger af primært rå kampesten, der er beplantede. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport mod vest, og i de andre verdenshjørner er der mindre fodgængerlåger.

Kirkebygning

Kirken består af et senromansk kor med en apsis samt et skib, som alle er bygget af tufsten, munkesten og en del granitkvadre. I sengotisk tid blev tårnet i vest bygget til, og syd for skibet fandtes tidligere et våbenhus.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Murene på såvel kor, apsis og skib er således udsmykket med blændinger, dvs. dekorative murnicher, som deles af liséner, altså svagt fremspringende murafsnit, som giver indtryk af at være søjler. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Begge disse er i dag tilmuret. De to små vinduer i korets nordside er også oprindelige, mens tilsvarende små vinduer eksisterer i tilmuret tilstand i både skibets nordvæg og apsissens østende. De to nicher på hver side af korbuen er også oprindelige, den søndre er dog sidenhen gennembrudt for at gøre plads til trappen til prædikestolen.

Kirkens eneste tilbygning, nemlig tårnet, er bygget af munkesten. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en stor, spids bue, og på de andre sider af tårnrummet ses der spidse spareblændinger, dvs. nicher man har indbygget for at spare på byggemateriale. Tårnet blev indrettet til våbenhus i 1878, og indgangsportalen i vest stammer derfor fra denne tid. Øverst har tårnet et spir, der er typisk for det sydvestlige Sønderjylland, med et spidst pyramidespir med trekantede gavle i alle verdenshjørner.

Våbenhuset, der engang stod syd for skibet, blev antageligt revet ned i 1878, da det blev overflødigt. Våbenhuset blev benyttet som skole i nogle år, i hvert fald i perioden 1695-1711. I 1767 omtaltes et skolehus på kirkegården, som sikkert har overtaget funktionen fra våbenhuset.

Kirkens tagværker er af egetræ og er opsat samtidigt med de respektive bygningsdeles opførelsestid.

Indvendigt er kirken præget af de hvidkalkede vægge og det rødmalede, flade bjælkeloft, som afspejles i de tilsvarende rødmalede kirkebænke.

Kalkmalerier

I kirken findes et højst usædvanligt og derfor meget bevaringsværdigt kalkmaleri nord for korbuen i skibet, som forestiller Jesu fødsel, hvorunder Sankt Peter står mærkeligt klemt mellem sidealternichen og korbuen. Det vides ikke hvem, der har malet kalkmaleriet, men de dateres til mellem ca. 1275 og 1325.

Inventar og gravminder

Spandet Kirke

Kalkmaleri i Spandet Kirke. Det er meget bevaringsværdigt. Maleriet er nord for korbuen i skibet, som forestiller Jesu fødsel. Foto: 2014.

Spandet Kirke
Af .
Spandet Kirke

Kalkmalerier i Spandet Kirke. Her ses planteornamentikbort fra ældste udsmykning. Foto: 2014.

Spandet Kirke
Af .

Kalkmaleri i Spandet Kirke, som forestiller Sankt Peter med nøglen. Han står mærkeligt klemt mellem sidealternichen og korbuen. Det vides ikke hvem, der har malet kalkmaleriet, men de dateres til mellem ca. 1275 og 1325. Foto: 2014.

.

Kirkens inventar er fra flere perioder, med både den ældre og yngre middelalder repræsenteret, samt en del indslag fra 1700-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er den senromanske døbefont af granit. Den er rigt udsmykket med udhuggede hoveder, løver, drager og en grif på både kummen og foden.

I kirken findes også et sengotisk korbuekrucifiks, som er fra omkring 1475.

Prædikestolen fra 1640 er i senrenæssancestil og er opbygget af fire fag, som er udsmykket med relieffer af evangelisterne i siddende position. Fagene opdeles af udskårne søjler, og under evangelistmotiverne er der forgyldte indskrifter. Den tilhørende prædikestolshimmel er samtidig med selve prædikestolen, og er bl.a. udsmykket med Christian 4.s monogram.

Kirkens stoleværk, dvs. bænkene, er fra 1700-tallet, og er udsmykket med gavle som er relateret til tilsvarende gavle i Roager Kirke og Brøns Kirke.

Alterbordet menes at være muret af munkesten, men er dækket af et alterpanel, som er udsmykket med Frederik 5.s monogram.

Altertavlen er fra 1754 og er lavet som en efterligning af en godt 100 år ældre altertavle i Seem Kirke. På den sidder 11 figurer fra en ældre altertavle fra sidste halvdel af 1400-tallet, mens det store maleri i midten forestiller den sidste nadver, og er fra 1754.

Af historisk interessante gravminder kan nævnes to gravsten fra hhv. 1727 og 1750 i tårnrummets vægge, mens der på kirkegården kan fremhæves et spinkelt jernkors i nordøsthjørnet.

Kirkens yngste inventarstykke er et femdelt glasmaleri og en tilhørende vase af den lokale glaskunstner Gitte Graver, som blev indsat i den nordre sidealterniche i 2006.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig