Brøns Kirke

Kirken er på alle sider omgivet af kirkegården, som er omsat med diger af kløvede kampesten.

Kirken består af romansk kor og apsis samt et lidt yngre romansk skib og et sengotisk tårn. Kirken er i dag stærkt præget af en række restaureringer i perioden 1851-1857.

Den romanske kerne af kirken, som er Danmarks længste romanske landsbykirke, er opført af to omgange: Først blev apsis og kor opført omkring 1200-1225, og omkring 1250 kom skibet til. Det meste af den oprindelige bygning er opført af tufsten og munkesten, men i hjørnerne ses også granitkvadre.

Apsissen har oprindeligt haft tre vinduer, men disse er i dag alle muret til. I koret nordmur blev et vindue muret til i 1854, og i korets sydmur er der også spor efter både vindue og præstedør, som dog i dag er tilmurede. Det samme mønster ses i skibet, hvor både tre vinduer og den gamle kvindedør blev muret til i 1855 i forbindelse med den store istandsættelse, hvor også apsisbuen og taggavlen blev muret om.

Udenfor korets og skibets nordøsthjørne lå der indtil 1853 et sakristi, og i 1854 blev to våbenhuse mod hhv. nord og syd også revet ned. Over koret findes en sekskantet tagrytter, dvs. et lille tårn, fra 1651, som hviler på fire ældre stolper, hvorpå der tidligere stod en romansk tagrytter.

Det sengotiske tårn af munkesten er af såkaldt ”Tørninglen-type”, hvilket vil sige at tårnet foruden spiret har en trekantet gavl i hvert verdenshjørne. Tårnrummet er dækket af en krydshvælving og er forbundet til skibet via en rundbuet arkade, mens indgang udefra sker gennem en vestportal som blev indsat i 1854. Ved samme istandsættelse blev tårnet indrettet til våbenhus som erstatning for de nedrevne våbenhuse i nord og syd.

Kirken har en del kalkmalerier med både katolske og protestantiske motiver, som er hårdt restaurerede i nyere tid. De fleste af disse ses på skibets nordvæg, hvor de blev opdaget og fremdraget i 1907. Særligt bemærkelsesværdige er de to kalkmalerier af ”bullen” og ”himmelborgen”, som er inspireret af lutheranske propagandaskrifter, der udgik fra Tyskland og Nederlandene i tiden omkring reformationen.

I skibets østre nordvindue ses kirkens eneste glasmaleri, som forestiller Jesus og de små børn.

Kirkens ældste inventarstykke er granitdøbefonten i skibets nordøsthjørne som stammer fra romansk tid. Kummen har mellem fire fremspringende mandshoveder en række friser med forskellige motiver af blomster, blade og dyr.

På en bjælke foran korbuen hænger kirkens korbuekrucifiksgruppe, som er sengotisk, og stammer fra omkring år 1500. Krucifikset flankeres af skårne figurer af Johannes og Maria, som begge står i sørgende positioner.

Prædikestolen er fra renæssancen og indeholder på sine otte fag scener fra Kristi liv: Bebudelsen, besøgelsen, hyrdernes tilbedelse, omskærelsen, kongernes tilbedelse, dåben, Golgata og opstandelsen.

Altertavlen er fra senrenæssancen og svarer til altertavlerne i Gram Kirke og Skærbæk Kirke. Tavlens malerier forestiller ligesom prædikestolen scener fra Jesu liv: Dåben, nadveren, Golgata og opstandelsen.

Kirkens alterbord er muret og er siden sidste restaurering beklædt med et glat fyrrepanel. Det er siden 1855 muret op omkring et oversavet monstranshus, som stammer fra omkring år 1300. Monstranshusets oprindelige søjle findes i dag i Nationalmuseet, og dem der ses i kirken i dag derfor en kopi fra 1957.

På skibets sydvæg hænger to epitafier, begge fra 1668. Den ene er over ridefogeden Hans Andersen Haffuerwad og hans hustru Mette Jespers Daater, mens det andet, store barokepitafium er over Hans Outsen og hustru Dorte Jessdaater. I tårnrummet findes en romansk gravsten af rød granit, og på kirkegården samt op ad kirkens mure findes adskillige historiske sten fra anden halvdel af 1500-tallet og helt op til midten af 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Brøns Kirke på sogn.dk