Soderup Kirke

Kirkegården har formentlig bevaret sine historiske skel undtagen i syd, hvor der fandt en udvidelse sted i 1868 og igen i 1980. Ses der bort fra udvidelsen, der er hegnet af en mur af kløvede kampesten, er kirkegården omkranset af hvidtede mure af mark- og munkesten. Dele af nordsiden menes at stamme fra middelalderen. Hovedindgangen til kirkegården er en køreport, der giver adgang fra sydøst. I kirkegårdens nordvestlige hjørne er et nygotisk ligkapel opført i 1896.

Kirken er en romansk bygning bestående af kor og skib opført i frådsten, som i senmiddelalderen blev omdannet til et langhus ved tilføjelsen af det nuværende kor i tegl. Ligeledes i senmiddelalderen blev der føjet et vesttårn, våbenhus og sakristi til kirken. Sakristiet blev dog i 1675-1700 udvidet og omdannet til det nuværende nordkapel. Tårnet og våbenhuset styrtede sammen i 1725 og blev erstattet af de nuværende.

Af den romanske bygning fra 1100-tallet er der bevaret murværk i den vestlige del af skibet. Kirken var oprindelig forsynet med en dør vestligt i skibets nord- og sydmure, men hvor den sydlige stadig er i brug, er den nordlige tilmuret. Skibets langmure var oprindelig forsynet med tre vinduer, hvoraf flere er delvist bevaret, men tilmuret i dag.

Langhuskoret kan være opført allerede omkring år 1400. Der er på østgavlen gotiske dekorationer af kamtakker og spidsbuede højblænding, dvs. høje murnicher.

Sakristiet fra middelalderen blev angiveligt i 1600-tallets sidste fjerdedel udvidet mod vest, hvorved det nuværende nordkapel blev skabt. Det er opført med brug af tegl og genbrugte blokke af frådsten. Det har en glat taggavl, som krones af kamtakker.

Tårnet styrtede sammen i 1725, hvorefter det nuværende rejstes allerede i samme år. Ved nyopførelsen blev alene nordsidens senmiddelalderlige trappehus er bibeholdt. Taggavlene er prydet af fladbuede højblændinger og kronet af kamtakker, der er resultat af arkitekten Svend Erichsens arbejde.

Våbenhuset på sydsiden af skibet blev opført af tegl samme år som det nye vesttårn, men rummer antagelig fortsat rester af den senmiddelalderlige forgænger. Dens nuværende udtryk skyldes dog arkitekten Svend Erichsen.

Kirken er hvidkalket både ude og inde, og i 1300-tallet fik den murede krydshvælv i kor og skib. Hvælvene i tårnet og i skibets vestligste ende er fra 1725, hvor skibets ene hvælv angiveligt blev beskadiget ved tårnets sammenstyrtning. Fra skibet giver en spidsbuet arkade adgang til tårnrummet.

Kirkens tagkonstruktion stammer antagelig fra istandsættelsen efter en brand i 1818.

På væggene i den vestlige ende af det nuværende langhus blev der i 1968 fundet fragmenter af romansk udsmykning og spor af gotiske dekorationer i hvælvene. I 1970 blev et billedfragment over syddøren konserveret, mens de øvrige rester af dekoration blev igen overkalket.

På kirkens sydvæg er afbildet kongernes tilbedelse. Den tronende Maria med barnet er i hovedsagen skjult bag hvælvet, mens billedet af kongerne er bevaret. Maleriet er angiveligt udført af det såkaldte Finjaværksted, der var aktivt i perioden 1125-1150.

Enkelte dele af det middelalderlige inventar er bevaret til i dag, heriblandt det middelalderlige alterbord af munkesten, som er muret op mod korets østlige gavl. Desuden stammer et korbuekrucifiks fra anden halvdel af 1400-tallet, men med fornyet korstræ. Døren mellem våbenhus og skib er fra 1500-tallets begyndelse. Den har profillister, som danner kvadrater. Som dekoration er anbragt store sømhoveder midt i alle felter, på alle listestykker og i deres skæringspunkter.

Prædikestolen fra 1599 er nært beslægtet med Sønder Asmindrups fra 1602. Den enkle stol består af fire fag, og den har på hjørnerne dobbelte, korintiske søjler.

Kirkens bænke er formentlig fra tiden efter branden i 1818.

I kirken hænger et marmorrelief, som forestiller Kristus i Emmaus. Det er udført efter Thorvaldsens gipsrelief modelleret i 1839 til Jungshoved Kirke. Relieffet tjente tidligere som alterprydelse.

Døbefonten af granit er fra 1938. Den er udført af Kaj Louis Jensen (1906-1974). Den tidligere font fra 1850 af sortmarmoreret kalksten ligger på loftet.

Den nuværende alterprydelse udgøres af to glaspaneler med hænder og aks og et bladprydet gitter i gavlens vinduesniche. Dekorationen er udført af Christella Bamford i 2012.

I kirken er bevaret flere gravsten og epitafier, dvs. mindetavler. Heriblandt kan nævnes et epitafium over den retslærde Erik Krabbe (1510-1564) ophængt på korets nordvæg. Der står på latin, at han bl.a. var gylden ridder, og ”Udenlands bestred han 18 gesandtskaber, både til den romerske kejser, moskovitten, galleren, polakken, dels til andre mægtige fyrster og provinser.” I tårnbuens søndre vange er et mindesmærke fra efter 1787 over Henrich Styrck (1714-1786).

Erick Krabbes gravsten er også bevaret. Den står ligeledes op ad korets nordværg. Den viser Erik Krabbe afbildet i hel figur flankeret af sine to hustruer, som vender ansigtet mod ham. Stenen formodes at være udført i Hans Malers værksted i Roskilde i årene mellem Erik Krabbes død i 1564 og værkstedets ophør i 1578.

På kirkegården står i hjørnet mellem tårnet og våbenhuset fire såkaldte bondegravsten fra 1600-tallet, og på kapellets østmur er opsat en gravsten fra 1570 over pastor Clavs Boetivs (død i 1570). Desuden findes der 10 kirkegårdsmonumenter fra det sene 1700-tal til starten af 1900-tallet på kirkegården.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Soderup Kirke på sogn.dk
• Moderne Kirkekunst