Sønder Asmindrup Kirke

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser mod syd, vest og nord. Den indhegnes af hvidtede, teglhængte mure af tegl- og marksten. Hovedindgangen er fra sydøst gennem en nyere køreport. På kirkegården er et nygotisk ligkapel fra 1911.

Kirken står hvidkalket med røde, teglhængte tage. Den består af et romansk kor og skib, som er opført i marksten og frådsten. I den sene del af middelalderen blev et ældre tårn afløst af det nuværende. Våbenhuset på sydsiden er fra tiden efter middelalderen.

De ældste bevarede dele af kirken er kor og skib fra 1100-tallet. Koret er opført først og har stået som en lille selvstændig bygningsdel, indtil skibet rejstes. Det er en nærliggende tanke, at koret kan være rejst i tilslutning til en tidligere trækirke, som det nuværende skib har afløst.

I skibet har der oprindelig været en dør mod syd og en mod nord. I dag står norddøren tilmuret, mens syddøren stadig er i brug. Korets østre og nordre vinduer står som ud- og indvendige nicher. Af skibets vinduer er nordsidens bevarede som udvendige nicher. Korets og skibets østlige taggavle står glatte, uden dekorationer.

Tårnet nuværende udformning stammer antagelig fra begyndelsen af 1500-tallet. De romanske dele af tårnet er opført i mark- og frådsten, mens delene fra 1500-tallet er i munkesten. Taggavlene er angiveligt ommuret, så de i dag står glatte og krones kun af toptinder. Trappehuset på tårnets nordside er en eftermiddelalderlig tilføjelse og muligvis opført inden 1665-1666.

Våbenhuset på sydsiden bærer præg af omfattende reparationer og er derfor vanskeligt at tidsfæste. Det er dog opført efter middelalderens afslutning, og det nævnes tidligst i 1661-1662.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Korets og skibets hvælv er ifølge bevarede kalkmalerier ældre end 1400-tallets anden halvdel. Triumfvæggen mellem skib og kor har en rund korbue. Fra skibet giver en spidsbuet åbning adgang til tårnrummet, hvis hvælv blev bygget samtidig tårnet.

Både kor og skib har i hovedsagen bevaret en tagkonstruktion fra den sene middelalder, mens tårnet og våbenhuset har nyere tagværker.

På skibets østre hvælv er kalkmalerier, som måske er fra 1300-tallet. Mod vest ses et såkaldt lykkehjul, og mod syd er afbildet en passerroset.

I perioden 1460-1480 har Isefjordsværkstedet malet en udsmykning, som antagelig har dækket vægge og hvælv i både kor og skib. Den har dannet en helhed, der omfattede menneskehedens historie fra skabelsen i øst til dommedag i vest. I dag står kun dekorationen af korets hvælv fremme. Mod øst afbildes skabelsen, i syd er Erasmus' martyrium, i vest Sankt Sebastians martyrium og i nord Sankt Laurentius' martyrium.

Desuden er der flere indvielseskors på væggene fra første del af 1500-tallet. Under det ene er fundet en unik indskrift med både runer og bogstaver, som vidner om et privat lån. Med runer står øverst ”Toke tog sølv til låns af Ragnhild”, mens der på linjen nedenunder står "2. maj i det frelsens år 1210”.

Enkelte dele af det middelalderlige inventar er bevaret til i dag, heriblandt en romansk døbefont af granit. Den er af den såkaldte Roskildetype. Ligeledes fra middelalderen er et korbuekrucifiks fra tiden omkring 1275. Det står i dag renset og er ophængt på skibets nordvæg i andet fag.

Prædikestolen er fra 1602. Den har korintiske søjler i par af to, som adskiller felter med Jesumonogram foroven og anevåbener under.

Altertavlen med arkitektonisk opbygning er fra 1624. Den svarer til tavlerne i bl.a. Butterup og Grandløse Kirker. I midten er et maleri af den genopstandne Kristus, der viser sig for kvinderne. Det er udført af Lucie Ingemann.

Alterbordets forside er antagelig samtidig med altertavlen. Forsiden smykkes af arkadefelter med malede fremstillinger af Klogskab og Styrke. I sydsiden ses Mådehold, mens den sidste af kardinaldyderne, Retfærd, findes på altertavlen.

I skibets syddør er en dørfløj fra 1604, og våbenhusets yderdør er fra 1700-tallet.

Kirkens bænke østligst i nord- og sydrækken er fra årene omkring 1640-1650. Resten af bænkene stammer fra midten af 1800-tallet.

I kirken er indmuret flere enkle epitafier, dvs. mindesmærker. De er over lokale dignitarer fra 1700-tallet.

Desuden findes i kirken tre gravsten fra 1600-tallet. Særligt skal nævnes en sten fra ca. 1560 over Erick Vasbyr til Søgaar. På stenen er han portrætteret i rustning sammen med sin hustru i enkedragt under en fremstilling af dommedag.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sønder Asmindrup Kirke på sogn.dk