Sneslev Kirke

De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Sneslev er den opført i en blanding af primært kalksten og kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er blændet, men kan endnu ses i murværket, mens norddøren er forsvundet. I hver af langmurene har der været to små romanske vinduer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I 1200-tallet rev man i Sneslev Kirke den romanske kirkes vestlige gavl ned og tilføjede endnu et fag til skibet, og i den sengotiske periode omkring år 1500 ombyggede man koret, så det blev et langhus, hvor skibet og koret går i et. Også i denne tid byggede man våbenhuset foran norddøren og tårnet ud for skibets vestlige ende. Alle de gotiske tilbygninger er i munkesten og har gotiske dekorationer på taggavlene.

Sakristiet er den yngste tilbygning, og den er fra anden halvdel af 1500-tallet. Den var oprindeligt et gravkapel med en nu tilkastet gravkælder. Det er bygget i kridtsten med et bælte af munkesten, og det har på taggavlen kamtakker.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Over døren til sakristiet hænger der et bevaret et korbuekrucifiks fra den tidlige gotiske periode omkring år i anden halvdel af 1200-tallet. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Døbefonten er fra tiden omkring århundredeskiftet. Den har på kummen en dekoration af arkader.

Prædikestolen fra ca. år 1600 er i højrenæssancestil. Den har fire fag med glatte felter, hvori der er skriftsteder. Fagene er adskilt med figurer af evangelisterne, og yderst mod væggen er der en enkelt kvindelig herme, dvs. en halvfigur på en halvsøjle.

Alterbordets forside er fra samme tid, og her ses afbildet Moses, Kristus og Johannes Døberen.

Altertavlen fra 1613 er også fra i højrenæssancen. Den er bygget op omkring fire korintiske søjler med prydbælter, som bærer en stor gesims. I de to sidefelter er der skriftsteder, og i midten er der et vistnok oprindeligt maleri, som er vandret delt med en gul streg. Forneden ses nadverens indstiftelse, og foroven afbildes korsfæstelsen. I topfeltet er der et tilsvarende billede med opstandelsen. Yderst har tavlen storvinger, som smykkes af to kvindefigurer i gennembrudt arbejde, der repræsenterer dyderne styrke og klogskab.

Kirkens bænke er sikkert fra 1667-1668. De har på gavlene dobbelte skælpilastre. Der er også en degnestol, en præstestol og en herskabsstol, som har samme type dekorationer, men de er lidt rigere i detaljerne. De er udført af Laurids Snedker fra Roskilde.

Der er desuden fire gravsten fra 1500- og 1600-tallet. Her skal kun nævnes to.

Opsat på korets sydvæg er en fra 1532. Den har adskillige tekstbånd og i midten to våbenskjolde, og i hjørnerne ses i runde felter evangelisternes attributter, dvs. særlige kendetegn.

Opsat på korets nordlige væg er der en figursten fra 1560. Den er over et ægtepar og deres datter, som alle ses afbildet i fuld figur. Den er fra Hans Malers værksted i Roskilde.