Smørum Kirke er en sognekirke, som ligger i det sydøstlige hjørne af den gamle Smørum landsby.
Smørum Kirke
Faktaboks
Smørum Kirke
- Sogn
- Smørum Sogn
- Provsti
- Frederikssund Provsti
- Stift
- Helsingør Stift
- Kommune
- Egedal Kommune
Kirken består af et romansk skib af rå og kløvede kampesten, to våbenhuse, et tårn, et langhuskor samt en forlængelse af nordre våbenhus med to tilbygninger på vestsiden.
Af kirkens ældste del, nemlig skibet, er kun langmurene og vestgavlen bevaret fra de ældste tider. Man kan se et enkelt oprindeligt vindue fra da kirken først blev bygget: Det findes over skibets syddør, hvor det står som en indvendig blænding.
Kirken set fra sydøst.
Kirkegård
Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet flere gange. Rundt om kirkegården var der stadig i 1861 mure fra middelalderen, men disse er siden udskiftet af nyere, som er lavet af kløvede kampesten og munkesten.
Kirkegårdens hovedindgang er en køreport mod nordvest, mens en tilsvarende findes mod nordøst. Helt mod syd er der en lille fodgængerlåge. Nord på kirkegården står der et kapel af røde mursten, ligesom man kender til en kirkelade, der engang stod på kirkegården. Den blev omtalt i 1644, hvor den skulle have nyt tag.
Kirkebygning
Kirken består af et romansk skib af rå og kløvede kampesten, to våbenhuse, et tårn, et langhuskor samt en forlængelse af nordre våbenhus med to tilbygninger på vestsiden.
Indvendigt præges kirken af sine hvidkalkede vægge og lofter samt ikke mindst den rige kalkmaleridekoration, der er på skibets og langhuskorets hvælv.
Skibet
Af kirkens ældste del, nemlig skibet, er kun langmurene og vestgavlen bevaret fra de ældste tider. Man kan se et enkelt oprindeligt vindue fra da kirken først blev bygget: Det findes over skibets syddør, hvor det står som en indvendig blænding. Sådanne vinduer har der sandsynligvis været fire af da skibet blev bygget.
Oprindelig havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Begge disse er bevaret og fungerer stadig som indgangsdøre, idet de dog er ændret noget siden opførelsen.
Våbenhusene og dåbslokalerne
Våbenhuset nord for skibet er sandsynligvis kirkens ældste tilbygning. Det er enten fra romansk eller senromansk tid, men blev i 1650 forhøjet og blev senere skalmuret med de karakteristiske gule mursten, der står i kontrast til kirkens øvrige murværk. Indtil tilbygningen af dåbslokalet i 2008 havde gavlen en blænding, dvs. en dekorativ murniche, som forestillede et kors.
Det søndre våbenhus er også fra sengotisk tid. Det blev ligesom det nordre forhøjet i 1600-tallet. Gavlen har ingen kamtakker, men er stadig fint udsmykket med fem høje blændinger.
Kirkens yngste tilbygning er den beskedne forlængelse af det nordre våbenhus og de tilstødende dåbslokaler, der blev opført umiddelbart vest for i perioden 2008-2009, efter tegning af Exners Tegnestue A/S. Tilbygningerne er af røde mursten og glas og er karakteristisk muret med et hulmønster.
Tårnet
Tårnet ved skibets vestende blev nok bygget efter nordvåbenhuset, og efter at skibet havde fået hvælvede lofter i perioden 1300-1350. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med ni trappeformede kamtakker og fem høje blændinger samt to små cirkelblændinger.
Koret
I sengotisk tid blev det oprindelige romanske kor, som var smallere end skibet, revet ned og erstattet af det nuværende langhuskor. Udvendigt ses overgangen i murværket fra det gamle skibs grå kampesten til langhuskorets røde munkesten tydeligt. På murene ses også tre uregelmæssige bånd af hvidlige kvadersten, som det romanske kor var bygget af. Ligesom på tårnet har korets gavl trappeformede kamtakker, her 11, og ni hvidtede blændinger.
Kalkmalerier
I Smørum Kirke findes der adskillige usædvanlige og særdeles bevaringsværdige kalkmalerier fra perioden cirka 1500-1520. På billedet ses altertavlen samt kalkmalerier af dommedag bagved.
Østvæg mod nord. Indvielseskors med den korsfæstede ledsaget af en apostel med skriftbånd.
Bønnen i Getsemane have og Judaskysset.
I Smørum Kirke findes der adskillige usædvanlige og særdeles bevaringsværdige kalkmalerier fra perioden ca. 1500-1520. Malemåden er primitiv, men scenerne er ganske ualmindelige og illustrerer både Kristi lidelseshistorie og dagliglivet. De fleste er identificerede, men nogle er endnu ikke tolkede.
Derudover blev der ved en restaurering i 2010 fundet flere kalkmalerier, der i deres urestaurerede tilstand kan fortælle meget om værkstedets metoder og motivvalg. Blandt disse fund er indvielseskorsene med den korsfæstede samt de ledsagende apostle, som fremsiger hver sin del af trosbekendelsen, særdeles vigtige for forståelsen af indvielseskorsenes forskellige brug.
Inventar og gravminder
Det Kgl. Bibliotek, Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling.
Licens:
Materialet er fri af ophavsret
Kirkens inventar stammer fra flere perioder, men er særligt præget af det tidlige 1600-tal, hvor både prædikestolen, alteret og altertavlen stammer fra.
Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en tovstav lang kummens rand.
Prædikestolen er fra 1609, og er opbygget af fire fag som indeholder relieffer af tre af de fire evangelister, mens det sidste fag indeholder Københavns Universitets våbenskjold – en klar indikator på kirkens tilhørsforhold, som indtil 1934 var netop Københavns Universitet. På hjørnerne er der hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle.
Altertavlen er fra 1614 og minder meget om den i Vor Frue Kirke i Roskilde. Tavlen er opbygget med fire store søjler og adskillige tekstfelter, hvor der på sort baggrund er malet forgyldte indskrifter. Centralt ses et maleri af den korsfæstede Kristus med Maria og Johannes fra 1843. Øverst er der et maleri af opstandelsen.
Alterbordet er samtidigt med altertavlen og minder også om rent stilistisk. På forsiden er den udsmykket med tre portalformede felter, hvori der er malerier af Moses, Johannes Døberen og Paulus som er fra 1600-tallet. De tre felter opdeles ligesom på prædikestolen af hermefigurer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.