Smørum, stednavn knyttet til flere lokaliteter ca. 20 km vest for København i den tidligere Ledøje-Smørum kommune, hvis byudvikling helt overvejende foregik i Smørumnedre med 8295 indb. (2017).
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Smorhem kendes fra 1257; sammensat af smør og -um
Vest herfor ligger den ret uforstyrrede, stjerneudskiftede Smørumovre med kirke fra romansk tid (Smørum Kirke), mens Lille Smørum omfatter en spredt landbrugsbebyggelse mod syd. Siden 2007 indgår området i Egedal kommune.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.