Faktaboks

Sankt Nikolai Kirke
Sogn
Sankt Nikolai Sogn
Provsti
Holbæk Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Holbæk Kommune
Sankt Nikolai Kirke
Sankt Nikolai Kirke. Den nuværende kirke er bygget efter tegning af arkitekt Christian Hansen. Kirken er en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i ét. Foto: 2007.
Af .
Licens: CC BY SA 2.5
Sankt Nikolai Kirke

Sankt Nikolai Kirke i Holbæk er fra 1872. Tårnet har en kvadratisk del under den ottekantede overbygning med klokkerne. Indgangen er i tårnet, og i murværket over indgangsportalen ses et stort såkaldt korset kors, utvivlsomt inspireret af et lignende kors på den tidligere klosterkirke.

Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Sankt Nikolai Kirke er en sognekirke, der ligger i den sydlige udkant af den middelalderlige bykerne i Holbæk.

Kirkegården

Noget syd for kirken ligger den tilknyttede kirkegård, som blev indviet i 1857 uden for den daværende bygrænse. På samme tidspunkt stoppede man brugen af den gamle kirkegård omkring kirken. Kirkegården har hovedindgang med køreport mod nord.

Kirkebygningen

Kirken er opført i ét og består af et kor og et skib med et tårn og korsarme. Øst og vest for tårnet er der senere opført ligkapel og materielrum med mere. Bygningen er opført i røde munkesten og står i blank mur med synlige sten. Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men Sankt Nikolai Kirke er orienteret stik nord-syd.

Den tidligere kirkebygning

Frem til reformationen i 1536 var kirken på denne beliggenhed klosterkirke for Dominikanerordenen. Den blev senere sognekirke. Grundet forfald blev kirken revet ned i 1865, hvorefter den nuværende blev opført vinkelret på den gamles orientering. Den nuværende kirke stod færdig i 1872.

Den tidligere kirke var bygget sammen med munkeordenens kloster, som lå sydvest for kirken. Af dette er bevaret dele af sydfløjen fra omkring år 1450 og hele vestfløjen fra tiden omkring 1500. Sammen dannede bebyggelsen en aflukket klostergård.

Den nuværende kirke

Den nuværende kirke er bygget efter tegning af arkitekt Christian Hansen. Kirken er en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i ét. Koret i syd er indvendig halvcirkulært. Udvendig er det femsidet som en reference til den tidligere klosterkirke, hvis kor havde en lignende udformning.

Det brede tårn i nord indsnævres til en kvadratisk del under den ottekantede overbygning, hvori klokkerne sidder. Denne afsluttes af otte trekantgavle, og tårnet krones af et højt, ottesidet spir.

Hovedindgangen er en portal i tårnet. I murværket ovenover er i formsten et stort såkaldt korset kors. Det er opmuret af firkløvertegl, og det er utvivlsomt inspireret af et lignende på den tidligere klosterkirke.

Der er også indgange i korsarmenes gavle. Herover sidder tre rundbuede højvinduer i en stor, rundbuet murniche. I skibets vægge er der på hver side af korsarmene dobbelte rundbuede højvinduer.

Alle tage er tækkede med skifer med undtagelse af tårnets spir og tagflader, der er dækket af kobber.

I det indre er apsis overdækket af et halvkuppelhvælv, mens langhuset og korsarmene har malede bjælkelofter. Store, rundbuede åbninger forbinder langhuset med apsis, korsarme og tårn. I korsarmene er pulpiturer, hvilket vil sige en indsat etage med galleri til kor, orgel eller kirkegæster.

Loftet har røde bjælker i skibet og blå i korsarmene. Mellem bjælkerne er loftet inddelt af grønne lister i kassetter, der prydes af grå, korsformede ornamenter.

Glas- og vægmalerier

I østre korsarms vinduer er i 1945 opsat glasmalerier af Den dømmende Kristus efter tegning af maleren Kræsten Iversen. Få år senere blev det modsvarende vindue i vestre korsarm forsynet med glasmalerier af samme kunstner. Her vises judaskysset, korsfæstelsen og opstandelsen. Forneden i sidevinduerne er de sovende disciple i Getsemane Have.

I apsissens hvælv malede Ole Søndergaard (1876-1958) i 1930 en fremstilling af to hjorte, der drikker af livskilden ved korsets fod på en baggrund dækket af vinranker. Den gullige baggrund efterligner byzantinske mosaikkers guldbaggrund.

Inventar

Sankt Nikolai Kirke
Kirkerummet i Sankt Nikolai Kirke. Kirkens større inventarstykker er anskaffet i forbindelse med opførelsen af den nuværende bygning. Det er utvivlsomt kirkens arkitekt, Christian Hansen, der har ønsket at udforme det indre i overensstemmelse med arkitekturen. Foto: 2013.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Sankt Nikolai Kirke

Sankt Nikolai Kirke. Altertavlen er fra 1872. Den er udført efter Christian Hansens tegninger. Maleriet forestiller Kristus og den lille dreng, og det er signeret ”Carl Bloch 1873”. Foto: 2013.

Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Kirkens større inventarstykker er anskaffet i forbindelse med opførelsen af den nuværende bygning. Det er utvivlsomt kirkens arkitekt, Christian Hansen, der har ønsket at udforme det indre i overensstemmelse med arkitekturen.

Altertavlen er fra 1872. Den er udført efter Christian Hansens tegninger. Maleriet forestiller Kristus og den lille dreng, og det er signeret ”Carl Bloch 1873”.

Døbefonten er fra 1872. Den er udformet som en renæssancefont med otte sider. Den er også udført efter Christian Hansens tegninger.

Prædikestolen er fra 1872 og ligeledes efter tegning af Christian Hansen.

Christian Hansen står også bag kirkens bænke fra 1872. Indtil 1943 var de chokoladebrune, men siden har de stået lysegrå med mørkere grå dele.

Seks af lysekronerne er fra 1600- og 1700-tallet, mens de resterende tre er fra 1930.

Kirkeskib et er fra 1750. Det forestiller orlogsskibet ”Norske Løve”.

Gravminder

 Epitafium over Karen Sørensdatter.
På mindetavlen for Karen Sørensdatter kan man ved siden af maleriet se en mandlig og en kvindelig halvfigur på søjler, hvis arme har form af oprullede volutter, dvs. spiralformede bygningsornament. Underdelen af hermerne er udformet som masker.
Af /Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0

Epitafier er ophængte mindesmærker. Af disse er flere bevaret fra den nu nedrevne kirke.

Ophængt på skibets østvæg, nord for korsarmen, er et epitafium fra 1594. Det er over borgmester Jakob Willumsen, hans to hustruer og 19 børn. Epitafiet er udformet med henblik på anbringelse i en åbning mellem midt- og sideskib. Derfor har det højst usædvanligt udskæringer, maleri og indskrift på begge sider. På den ene side omtales og afbildes forældrene, dog kun en af hustruerne, på den anden ses alle borgmesterens børn.

På korets vestvæg er et epitafium fra 1600-tallets anden fjerdedel. Det er over Karen Sørensdatter, som er vist på maleriet, hvor afdøde knæler foran et krucifiks i et rum med to vinduer, muligvis en kirke. Mindetavlen har en arkitektonisk renæssanceopbygning. Ved siden af maleriet ses en mandlig og en kvindelig herme, dvs. halvfigurer på søjler, hvis arme har form af oprullede volutter. Underdelen af hermerne er udformet som masker.

På skibets vestvæg, nord for korsarmen, er et mindesmærke fra 1648. Det er over tidligere borgmester i Holbæk, Mogens Christensen (død 1645), hans første og anden hustru, henholdsvis Mette Lyderssdater (død 1624) og Dorithe Lauridssdater, samt deres afdøde børn. Maleriet er udført på blyplader. Det viser borgmesteren, hans to hustruer og seks børn. Øverst Gudfader i skyer flankeret af engle. Af rammen er kun bevaret det elegante hængestykke, der kan henføres til Lorentz Jørgensens værksted.

Syd for korsarmen nærmest apsiden er et epitafium fra omkring år 1649. Det er over rådmand i Holbæk, Peder Jensen, og hustru. Maleriet på metal viser det afdøde ægtepar knælende. Til begge sider er fritstående søjler foran dobbeltsøjler, og mindetavlen har udførligt bruskværk, hvilket er forvredne og bevidst monstrøse barokke ornamenter. Over søjlerne står figurer af Troen med kors og kalk samt Håbet med krydslagte arme trædende på anker. Den øverste figur er næppe oprindelige, men er en senere erstatning for den tredje kardinaldyd, Kærligheden. Træskærerarbejdet er angiveligt udført af Lorentz Jørgensens værksted.

Desuden er i kirken flere mindesmærker fra 1600-, 1700- og 1800-tallet.

Gravsten

Op ad østvæggen er en gravsten angiveligt fra 1612. Den er en figursten over Christofer von Festenberg Pax (1511-1608) til herregården Torup. Her ses lensmanden iført rustning sammen med hustruen, den døde søn i hofdragt og en datter samt ved hendes fødder et svøbelsesbarn, sønnen Frederik, der døde som spæd.

Indmuret i østvæggen er en figursten fra omkring år 1633. Den er over to af kirkens præster, ”den udsøgt lærde Esben Lauritsen og den særdeles kundskabsrige og lærde Hans Petersen”. Det ovale felt nederst på stenen er flankeret af "Troen" med kors (til venstre) og "Håbet", som træder på et anker og har en stor fugl siddende på armen (til højre).

Monumenter på kirkegården

Opstillet på Sank Nikolai Kirkegårds udvidelse, syd for den gamle kirkegårdsmur, er et bemærkelsesværdigt monument fra 1903. Det er udført af Niels Hansen Jacobsen over hans hustru Anna Gabriele Hansen Jacobsen (1862-1902). Monumentet kaldes Morgenrøden, da det viser en engel med udbredte vinger støbt i bronze, som står på en granitsokkel med gravskrift.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig