Sankt Nikolai Kirke (Esbjerg Kommune)

Kirkegården er ikke blevet udvidet siden middelalderen og har derfor bevaret sine oprindelige grænser, som er markeret med jordfyldte stendiger. Hovedindgangen til kirkegården er en køreport med fodgængerlåger syd for kirkens tårn, ligesom der findes en mindre fodgængerlåge mod sydøst. Mod nordøst findes også en mindre, yngre indgang til kirkegården.

Kirken består af et romansk kor med en apsis og et skib, som er bygget af tufsten i perioden 1175-1200. I sidste halvdel af 1200-tallet eller begyndelsen af 1300-tallet blev kirken forlænget betragteligt mod vest. Våbenhuset i syd er fra 1835, hvor det erstattede et middelalderligt tårn samme sted. Det nuværende tårn blev bygget til i 1832.

I kirkens ældste dele, dvs. koret, apsissen og de østlige to tredjedele af skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Det gælder bl.a. ydermurenes udsmykning, som udgøres af blændingsfelter, dvs. dekorative murnicher, som øverst afsluttes af rundbuefriser. Som alle andre middelalderkirker havde Sankt Nikolai Kirke oprindelig to indgangsdøre, som lå mod nord og syd i skibets vestende. I dag er norddøren synlig som en udvendig blænding, mens syddøren kun er synlig som en indvendig blænding, da den blev muret til i 1982. Lidt mere usædvanligt havde kirken også en præstedør i korets sydside; i dag er den tilmuret, men markeret i murværket udvendig. Et oprindeligt vindue er synligt på ydersiden af apsissen, mens alle kirkens øvrige oprindelige vinduer blev genåbnet eller rekonstrueret i 1936. Også indvendig er der bevaret oprindelige detaljer. Eksempelvis er sidealternicherne ved korbuen bevaret, i hvert fald mod nord, mens nichen mod syd er blevet omdannet til opgang til prædikestolen.

Skibets vestligste tredjedel stammer som nævnt fra lidt senere i middelalderen og er bygget af en blanding af tufsten og tegl. Facaden er dekoreret nogenlunde som på det ældre skib, dog med noget kortere blændingsfelter, som slutter allerede ved vinduerne, frem for ved bygningens sokkel.

Kirkens våbenhus syd for skibet står nogenlunde samme sted som et middelalderligt tårn, hvis placering har været noget usædvanlig, da langt de fleste kirketårne ellers står i vest (som kirkens nuværende tårn). Våbenhuset har i dag ingen forbindelse til kirkerummet i øvrigt, da det nu er indrettet til kapel.

Tårnet vest for kirken blev opført i 1935 og er bygget af teglsten. Der er adgang til tårnrummet udefra via en stor portal i sydsiden, mens en dobbeltdør fører ind til skibet. Som det er typisk for egnen, har tårnet øverst et spir med trekantede gavle i hvert verdenshjørne; hver er udsmykket med tre høje blændinger og to cirkelformede blændinger over et dobbelt savskifte, dvs. en række hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Kirkens tagværker over apsissen, koret og skibet er middelalderlige og af egetræ i deres kerne, men er påvirket af senere ændringer og reparationer. Tagværkerne over våbenhuset og tårnet er af fyr og samtidige med de respektive bygningsdele.

Kirken er udsmykket med flere kalkmalerier, alle fra senromansk tid ca. 1200-1225. På apsissens bue er der kalkmalerier, som forestiller forskellige planter og geometriske former samt kong David og Salomon. På korbuens underside er der bevaret et fragment af et kalkmaleri, hvis motiv er Kains offer fra fortællingen om Kain og Abel. På korets sydside ses også et dekorativt kalkmaleri bestående af to friser over for hinanden. Endelig findes der i skibet et kalkmaleri af to siddende apostle over korbuen mod nord.

I tillæg til kalkmalerierne i kirken er korets loft også udsmykket med et maleri med dommedagsmotiv fra 1768.

Af kirkens inventar er kun den interessante sandstensdøbefont ligeså gammel som selve kirken. Den er et sjældent eksempel på importarbejde fra stenbruddene ved Bentheim i Tyskland. I 1928 blev der fundet hele 20 lag gammel bemaling på døbefonten, som i dag står renset.

I kirken findes også en korbuekrucifiksgruppe, hvor sidefigurerne (af Maria og Johannes) er fra omkring 1225-1250, mens selve krucifikset må henføres til 1300-tallet med et kors fra 1768.

Stolestaderne, dvs. kirkens bænke, er i en egnstypisk ungrenæssancestil. De er i deres kerne fra omkring 1580.

Kirkens klokke har for sin tid gammeldags, gotiske træk og er ifølge indskriften støbt i 1599 i Husum.

Den lidt senere renæssance repræsenteres af et nederlandsk dåbsfad med årstallet 1623, af alterstagerne fra 1642 og af den monumentale prædikestol, der bærer årstallet 1657 og en formodet snedkersignatur ”ANR”. Prædikestolen er rigt udsmykket med monogrammer, udskårne søjler og forskellige scener fra Jesu liv.

Fontehimmelen over døbefonten er fra 1695, men kom først til kirken i 1843 fra Hygum Kirke.

Kirkens tidligere altertavle fra 1769 blev i 1942 opsat på kirkens nordvæg, mens man afventede, at den kunne restaureres. Altertavlen er inspireret af altertavlen i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn i København og er centralt udsmykket med et maleri af den korsfæstede Kristus.

Af historisk interessante gravminder kan nævnes en lang række gravsten fra mellem 1648 og 1814. En del af gravstenene, som både findes på kirkegården, i tårnrummet og i ligkapellet, lå indtil omkring 1950 i skibets midtergang. På kirkegården findes desuden et par yngre gravmonumenter fra 1829 og 1840 samt fire støbejernskors fra hhv. 1849, 1863, 1865 og 1886.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sankt Nikolai Kirke på sogn.dk