Hygum Kirke (Vejen Kommune)

Den forholdsvis store kirkegård, som kirken ligger på, har tilsyneladende bevaret sine middelalderlige grænser til alle sider. Den er omgivet af stendiger af rå og kløvede kampesten, som i sin nuværende fremtoning stammer fra midten af 1800-tallet, men med genbrugte, ældre sten. Hovedindgangen til kirkegården er en køreport med fodgængerlåger mod vest, mens der også findes indgangspartier i de andre verdenshjørner. Vest for kirken står der et ligkapel af røde sten, og nord for kirkegården findes der en kirkestald, som blev opført i 1856-1857.

Hygum Kirke blev opført omkring 1175 og bestod først af et kor med en apsis og et skib, som er bygget af granitkvadre med en smule frådsten og tufsten iblandet. Hertil kommer et våbenhus og et tårn, som begge er fra sengotisk tid.

Kirkens ældste dele, altså koret med apsissen og skibet, opfattes som en af de fineste eksempler på byggeri med granitkvadre i Nordslesvig, og den har da også mange oprindelige detaljer bevaret. Dette gælder blandt andet den fine, egnstypiske udsmykning på apsissen, hvor fem blændinger, dvs. dekorative murnicher, øverst afsluttes af rundbuefriser. Også apsissens vindue er oprindeligt. På skibets nordside er to oprindelige vinduer delvist bevaret og kan ses som en indvendig niche i nordvesthjørnet af skibet og en udvendig niche på sydøsthjørnet. Også på sydsiden af skibet kan man se de tilmurede rester af et oprindeligt vindue, mens alle kirkens større vinduer er senere tilføjelser. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er fortsat i brug, mens syddøren er muret til, men stadig står som en udvendig niche.

Begge de sengotiske tilbygninger er bygget af munkesten og genbrugte kvadre, men er præget af senere reparationer og skalmuringer. I våbenhuset er der bevaret en kamin i det nordvestlige hjørne, som tidligere blev brugt til at støbe bly til vedligeholdelse af kirkens tag.

Tårnet på skibets vestside er forbundet med dette gennem en stor rund bue. Adgangen til tårnets øvre etager sker gennem et trappehus på nordsiden, og øverst har tårnet et ottekantet spir, som præges af fire forgyldte urskiver – én i hvert verdenshjørne.

Kirkens tagværker er alle af egetræ og stammer fra middelalderen, antageligvis samtidige med de respektive bygningsafsnit.

Indvendigt er kirkerummet præget af sin regelmæssighed med sine store, hvidkalkede murflader, det flade bræddeloft og de ensartede bænke med døre.

I tårnrummets hvælv er der bevaret to kalkmalerier, som begge blev udført af det såkaldte Liljeværksted i perioden omkring 1485-1525. Det store af kalkmalerierne forestiller stiliserede blomster og blade, mens det lille danner en ramme om et hul i hvælvet, der var beregnet til at dræne hvælvet, hvis der var kommet vand gennem taget.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med bægerformede blade på kummen.

Nord for korbuen hænger kirkens meget store korbuekrucifiks, som er fra slutningen af 1200-tallet. Som navnet antyder hang det tidligere over korbuen.

Hygum Kirkes altertavle er i nygotisk stil og stammer fra 1842, hvor den gamle altertavle blev overflyttet til Hjerting Kirke. Den udgøres af et maleri af de sørgende kvinder ved Jesu grav, som er indsat i en spidsbuet ramme.

Prædikestolen er i renæssancestil og stammer fra ca. 1610-1620, mens den tilhørende himmel er fra 1637. Prædikestolen er opbygget af seks fag, som er udsmykket med relieffer af syndefaldet fra det gamle testamente og fem scener fra Jesu barndom. På den syvsidede prædikestolshimmel ses bl.a. Christian 4.s kronede navnetræk.

Pulpituret, dvs. balkonen, over skibets vestende er fra 1712, og er udsmykket med forskellige malerier med tilknyttede kristne læresætninger.

Kirkens førnævnte stolestader, dvs. bænkene, er udført i 1827. Dørene er helt enkelt dekoreret med et fyldningsfelt.

Af historiske gravminder kan nævnes et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1754, en gravsten fra 1789 på kirkegården og en fra 1796 i våbenhuset. Desuden er der på kirkegården et mindesmærke fra 1867 over 504 sogneboere, der døde af pesten i 1659, og et mindesmærke fra 1922 over de 44 sogneboere, som faldt i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Hygum Kirke på sogn.dk