Sørbymagle Kirke

Sørbymagle Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Sørbymagle er kirken opført i rå kampesten med tilhuggede kvadre på bygningens hjørner.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Kun den rundbuede norddør ses i dag, dog er den tilmuret. Det ene af skibets romanske nordvinduer kan endnu anes udvendigt, og et senere udvidet vindue med stik af munkesten ses over de gotiske hvælvinger på skibets sydvæg. I koret ser man også spor af to romanske vinduer, det ene indvendigt, det andet udvendigt.

I skibets vestforlængelse, som er kommet til i den senromanske eller tidlige gotiske periode, ses et vindue, som er tilmuret udvendigt.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Omkring år 1300 (senest) blev skibets vestgavl revet ned, og en forlængelse af skibet blev tilføjet. Denne blev opført i munkesten, dog men en del genbrugte kampesten fra vestgavlen. Ved forlængelsen blev syddøren rykket mod vest, og den nuværende, omdannede dør er muligvis oprindelig i sin indvendige, fladbuede del.

Tårn, sakristi og våbenhus er alle opført i 1400-tallet, formentlig i slutningen af århundredet.

Våbenhuset er lige så højt som skibet. Murværksopbygningen afslører, at det er blevet forhøjet på et senere tidspunkt, dog endnu i middelalderen. Gavlen er gotisk udformet.

Sakristiet synes at være opført samtidigt med våbenhusets øvre del. I murværkets øst- og vestside er der trappegesimser, og gavlen er udformet i gotisk stil.

Det relativt lave tårn er i stort omfang skalmuret, dvs. man har opført nyere murværk uden på det oprindelige. Mod nord er der en fladbuet dør til mellemetagen, hvortil der går en trætrappe, hvor omkring der senere er opbygget et trappehus. I tårnets øvre murværk ses rækker af gennemløbende bomhuller fra tidligere hængestilladser. Gavlene er udført i gotisk stil. Trappehuset er opført i 1600-tallet af små, gule mursten.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Det er en monolit, dvs. hugget af én sten, med rundbuede felter på kummen.

Lidt yngre end døbefonten, men dog fra middelalderen, er en sengotisk dør, som er indsat mellem kor og sakristi.

Prædikestolen er udført i 1630. Stilistisk repræsenterer stolens træskærerarbejde en overgangsperiode fra senrenæssance til bruskbarok. På stolens kurv er der portalfelter, som adskilles af dydehermer, dvs. søjler, som øverst er udformet som de personificerede dyder. I felterne er der bevaret figurer af Kristus og evangelisterne Markus og Lukas. På den samtidige lydhimmel er der også fine træskærerarbejder samt årstal 1630 og Christian IV’s monogram.

Et ældre altertavlemaleri fra 1898 hænger endnu i kirken.

Korets indretning og inventar stammer fra en større istandsættelse i 1960’erne. Alterbordet er af granit og bærer altertavlen med kunst af Arne L. Hansen (1921-2009). Knæleskammelen er ligeledes udført af granit.