Søndersted Kirke

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser undtagen mod øst, hvor den blev udvidet i 1879. Kirkegården er omringet af hvidtede mure, som hovedsageligt er af marksten suppleret med munkesten. Hovedindgangen er fra syd gennem en låge, men mod vest er der en portal med køreport fra den sene del af middelalderen. På kirkegården er et ligkapel fra 1884.

Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skib og kor går i et. Skibet af rå og kløvede marksten er fra den første stenkirke, som stammer fra 1100-tallet. Koret erstattede omkring år 1500 det oprindelige. Våbenhuset og tårnet er sengotiske tilbygninger, hvis indbyrdes tidsfølge er uvis.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Søndersted Kirke afviger orienteringen en del mod syd. Kirken står i dag hvidkalket med røde, teglhængte tage.

De ældste bevarede bygningsdele er skibets murværk. Det er de to vestlige fag af langhuset. I skibet har der oprindelig været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er syddøren stadig i brug, mens norddøren er muret til.

Langhuskoret af munkesten er antagelig opført i tiden omkring år 1500. Korets taggavl står glat og uden udsmykning. Det har angiveligt økonomiske årsager og svarer ganske til den arkitektoniske fattigdom, som præger de øvrige tilbygninger.

Våbenhuset er opført af marksten og munkesten. Den primitive blændingsudsmykning ses på gavlfladen under tagtrekanten. De fem pyramideformede blændinger kaldes trappeblændinger, mens frisen nedenunder kaldes savskifter.

Det beskedne tårn er bygget af marksten. Trappehuset på tårnets nordside er fra tiden efter middelalderens afslutning, men det kan være opført allerede i 1500-tallet. Det har glatte og usmykkede taggavle.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Formentlig engang i 1400-tallet blev hvælvet bygget ind i skibet. Korets indre overdækkes af to hvælv, der er samtidige med tilbygningens opførelse. Ligeledes har tårnrummet et samtidigt hvælv.

Tårnrummet har mod skibet en spids skjoldbue.

Langhusets tagværk er formentlig opført i forbindelse med den sengotiske korudvidelse.

I 1960 fandt man indvielseskors i kirken, og man bevarede et i hvert fag på korets nordvæg. De to røde hjulkors er formentlig udført til den forlængede kirkes indvielse omkring år 1500.

Enkelte dele af det middelalderlige inventar er bevaret til i dag, heriblandt den romanske døbefont af granit. Den er af den såkaldte Roskildetype.

Tre sengotiske træfigurer er opstillet mod nord på langhuset mellem skib og kor. Der er tale om to figurer fra 1400-tallets slutning, som afbilder Nådefaderen og Anna selvtredje, dvs. Gudfader, der holder sin døde søn efter nedtagelsen, og Anna sammen med Maria og Jesusbarnet. Figuren længst mod øst er fra 1500-tallets begyndelse og viser Maria med barnet.

Processionskrucifikset på korets nordvæg er fra begyndelsen af 1500-tallet. Det er beslægtet med krucifikserne i bl.a. Kvanløse og Kundby Kirker.

Stolestaderne er fra 1588 og 1590.

Altertavlen er fra 1620. Den hører til i en gruppe, der må anses for at være udgået fra Roskildesnedkeren Anders Nielsen Hatts værksted. Tavlen har en arkitektonisk opbygning. Foroven ses den velsignende Gud Fader, og andre steder repræsenteres dyderne af forskellige figurer. I det store felt i midten sidder et krucifiks. Figuren er antagelig udført endnu i 1600-tallet.

Alterbordets forside må være udført omtrent samtidig med og i samme værksted som altertavlen. I de store felter har det rødmalede Jesumonogrammer.

Prædikestolen er fra 1642. Den er bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. I to af de store felter står oprindelige statuetter, der forestiller Frelseren og evangelisten Matthæus. I hjørnerne mellem felterne står dydehermer, som er halvfigurer. De repræsenterer Tro, Håb, Kærlighed, Retfærd, Klogskab med spejl, Styrke (kun fodstykket oprindeligt, resten er fornyet i 1938) og Mådehold.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Søndersted Kirke på sogn.dk