Sønderby Kirke vidner med sine ombygninger om skiftende tiders forskelle i smag og behov. Desuden er der i kirken en stor mængde inventar fra renæssancen, hvor særligt nogle af bænkene tæller blandt landets ældst bevarede.
Kirken ligger i den nordlige del af byen 5 kilometer sydøst for Assens.
Den romanske kirke består af et kor og skib. I den sengotiske periode forlængede man skibet mod vest og koret mod øst, opførte et kapel syd for skibet og rejste et tværstillet tårn mod vest. Våbenhuset ud for syddøren er fra 1800-tallet.
I dag er kirken kalket i en lys gul farve med hvide detaljer, og den har sortglaserede tegltage.
Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Sønderby er kirken opført i granit.
I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til.
Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Om- og tilbygningerne er primært opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
Gotikken i den sene middelalder var vidne til en rig byggevirksomhed. Her rev man i Sønderby Kirke den romanske kirkes vestlige gavl ned og forlængede skibet, ligesom man forlængede koret mod øst. Her fik koret sin gavl med tre spinkle, spidsbuede højblændinger.
Desuden opførte man det store kapel på skibets sydside samt tårnet, der står vinkelret på skibets længderetning. Begge tilbygninger har sirlige dekorationer af henholdsvis højblændinger og tvedelte blændinger, og tårnet har blændinger på murene med rundbuer foroven. Mod vest har tårnet en tilmuret indgang fra den gotiske tid.
Selvom våbenhuset efterligner det gotiske formsprog med den gamtakkede gavl, er det historicistisk fra 1800-tallet.
Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.
I Sønderby Kirke er bænkene i 1927 udskiftet til de nuværende, men de har gavle fra slutningen af 1700-tallet. De fire par bænke længst mod øst er dog fra 1537, hvorfor de er nogle af landets ældst bevarede. Derudover er inventaret i overvejende grad fra renæssancen.
Døbefonten er fra renæssancen, og den er utraditionelt formet til at stå i et hjørne. Den har på forsiden paneler med arkader, hvorimellem der er hjørnesøjler.
Altertavlen fra omkring år 1600 har en arkitektonisk opbygning med store søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. Over søjlerne er der et såkaldt topstykke fra 1917. Begge etager er flankeret af dekorativt udskårne vinger. Flere af felterne har tekststykker, og i det store, midterste er der et senere maleri af den sidste nadver.
Prædikestolen er ligeledes fra omkring år 1600. Den er udført i renæssancestil med perspektiviske arkader i fagene, hvori der er relieffer af Kristus. På hjørnerne er der dekorative pilastre, dvs. halvsøjler.
Der er desuden i kirken en række gravsten fra 1600-tallet og epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1670 i bruskbarok stil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.