Rise Kirke (Aabenraa kommune)

Kirkegården, som er udvidet mod øst i 1945 er omgivet af diger af kløvede kampesten, mens den nyere del er omgivet af hæk. Adgang til kirkegården sker gennem fodgængerlåger i nord og vest og en køreport med fodgængerlåge i syd. Typisk for det østlige Sønderjylland stod der tidligere et klokkehus i træ på kirkegården, men det er i dag nedrevet.

Kirken består af et romansk kor, tidligere med apsis, og et skib, som begge er opført af granitkvadre. I sengotisk tid blev der tilføjet et sakristi mod nord, et kapel mod syd og et tårn i vest. Tidligere fandtes også et våbenhus.

I det meget langstrakte kor er der bevaret tre af fire oprindelige vinduer i nord- og sydmuren, og helt indtil en brand i 1893 var også den oprindelige præstedør i brug.

Kirkens tre tilbygninger er alle opført i senmiddelalderen, men rækkefølgen er usikker. De er alle opført af genanvendte granitkvadre og munkesten.

Sakristiet nord for koret er udsmykket med forskelligt udformede blændinger, og er forbundet til koret gennem en dør fra opførelsestidspunktet. Vinduet i sakristiet er fra 1894, og døren ud til det fri mod vest er af nyere dato.

Mod syd ligger kirkens kapel, som er overdækket med et hvælvet loft fra opførelsen. Indtil 1796 var kapellet ikke i forbindelse med kirken, men indgår i dag som en del af kirkerummet.

Kirkens tårn er i dag præget af en brand i 1839, hvor det oprindelige spir brændte ned, og det efterfølgende blev besluttet at erstatte tårnrummets hvælv med et fladt bræddeloft. Tårnet er muligvis opført af genbrugte materialer fra Enlev kirke, som blev ødelagt ved en krigsbrand i 1411. Oprindeligt havde tårnet tre stokværk, men efter branden blev de to øverste slået sammen til et. Tårnets ottekantede spir er bygget efter branden og ligner det gamle.

Indtil 1721 havde kirken øst for koret en apsis, altså en halvcirkelformet afslutning. I 1704 blev den beskrevet som meget forfalden, og den blev altså revet ned og erstattet af den nuværende lige gavl. Indtil 1816 havde kirken også et våbenhus, som nok har stået foran skibets syddør.

Kirken fremstår i dag indvendigt med helt overhvidtede vægge og enkle, gråmalede bræddelofter i skibet og hvælvet loft i koret. Kirken har ingen kalkmalerier, men der blev muligvis lavet nogle i 1894 der dog har været kortlivede. Allerede i 1901 blev de beskrevet som værende i sørgelig forfatning.

Kirkens inventar er stærkt præget af en altødelæggende brand i 1893. Af det oprindelige inventar overlevede kun altertavlen og prædikestolen nogenlunde, men blev flyttet til Thaulow-museet i Kiel. En døbefontshimmel og et krucifiks overlevede også, men gik til da præstegården brændte i 1898. Det eneste gamle inventar er derfor døbefonten. Alt andet inventar er nyere og er i nygotisk stil.

Døbefonten overlevede branden nærmest uskadt da den er lavet af granit. Den er fra romansk tid, og er udsmykket med udhuggede blade. På foden ses der udhuggede hoveder i hjørnerne. Den er bemalet med blå og rødbrun oliemaling.

Alterbordet og altertavlen er fra 1894, og er skåret af en snedkermester fra Flensborg. På altertavlen ses fire malerier med motiver fra det gamle testamente. Over tavlen hænger et krucifiks.

Kirkens prædikestol og den tilhørende himmel er også fra 1894. De er skåret i fyrretræ.

Opad korets nordmur står en gravsten fra før 1831, mens der på kirkegården findes en sten fra 1848, sat over en husar der faldt i 1. Slesvigske Krig 1848-1851. Desuden står der på kirkegården et monument over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Rise Kirke på sogn.dk