Rørvig Kirke

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser mod sydøst, syd og vest, mens den er udvidet mod nordøst. De ældre dele af murene er senmiddelalderlige af munkesten, mens udvidelsen er i senere, mindre teglsten. Kirkegården synes altid at have haft hovedindgang med køreport i sydøst mod vejen fra landsbyen.

Kirken består af et kor og skib fra omkring år 1250, og den er opført i munkesten. Omkring år 1500 blev skibet forlænget mod vest, hvortil formentlig endnu i senmiddelalderen blev føjet et tårn. Tårnet blev i 1852-1853 revet ned og erstattet af det nuværende. Fra 1525-1550 stammer våbenhuset foran skibets syddør, mens sakristiet ved korets nordside er opført i 1861. Kirken står gulkalket, hvilket første gang omtales i 1860.

De ældste dele af kirken er romanske, hvor murværket har fine dekorationer af svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. Dets taggavle har gotiske dekorationer af kamtakker. Koret blev i 1906-1907 underkastet en ombygning, hvor man erstattede blytaget med et af kobber og lavede gavlens højblændinger, dvs. høje murnicher. Skibets syddør står velbevaret bag våbenhuset. Norddøren er rimeligvis lukket allerede i middelalderen, hvor man udvendig kan ses dens bevarede portalfelt. Kirkens oprindelige vinduer er tilmurede, men bevaret som indvendige nicher. De kan ses i koret mod øst og nord samt to i hver af skibets langmure.

Omkring år 1500 blev kirken udvidet med et fag mod vest, mens våbenhuset er kommet til efter forlængelsen muligvis i perioden 1525-1550. Gavlen er senere ombygget og står nu glat med to fodtinder og en toptinde.

I 1852-1853 blev det angiveligt middelalderlige tårn revet ned og erstattet med det nuværende opført af gule flensborgsten. Arkitekten på det nye tårn var arkitekt Gottlieb Bindesbøll, som muligvis lod sig inspirere af det middelalderlige tårn.

Sakristiet er bygget i 1861 af gule mursten. Sakristiet dækkes af et fladt valmtag.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Korets og det oprindelige skibs hvælv er samtidige og antyder ved deres form en datering til perioden omkring år 1350-1450. Den høje og slanke rundbuede korbue står velbevaret. Skibets nuværende tagværk stammer rimeligvis for en stor dels vedkommende fra 1600-tallet.

Tårnrummet er forbundet med den øvrige kirke ved en stor, spidsbuet arkade, der stammer fra det nu nedrevne tårn. Rummet står med hvidpudsede vægge og gipset, fladt loft.

På den nordlige skjoldbue ved triumfmuren mellem skib og kor kan man ses de eneste rester af synlige kalkmalerier i kirken. De stammer angiveligt fra anden halvdel af 1400-tallet. Andre steder er fundet rester af kalkmalerier, men de står nu overhvidtet.

Af kirkens middelalderlige udstyr er bevaret det murede alterbord, hvorpå står en sengotisk altertavle med hårdt restaurerede fløjmalerier. Til de ældste inventarstykker hører desuden den senromanske døbefont af gotlandsk kalksten og korbuekrucifikset fra 1200-tallets første halvdel, som nu hænger på skibets nordvæg.

Altertavlen er fra 1525. I midten ses skåret en fremstilling af Nådefaderen, hvor Gudfader holder sin døde søn efter nedtagelsen af korset. De hårdt restaurerede malerier på fløjenes indersider viser Lidelseshistorien. På ydersiden er fremstillet bebudelsen flankeret af to helgeninder. Tavlen er opstillet på en predella, dvs. altertavlens fodstykke, hvis nadvermaleri fra 1708 er af Jørgen Larsen.

Prædikestolens træskærerarbejde er fra 1584, mens malerierne af evangelisterne er udført af Jørgen Larsen i 1708.

I skibets østligste fag hænger et kirkeskib, som formentlig er fra 1800-tallets begyndelse. Det er af orlogsfregatten Frederik VI.

Kirkens bænke er fra 1829.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Rørvig Kirke på sogn.dk