I myteforskningens historie er Odin en omstridt skikkelse. Fortolkningerne varierer fra, at han skulle være en oprindelig ubetydelig gud, knyttet til et enkelt fænomen (fx vinden, krigen eller døden), der først i vikingetiden opnåede den rang, som han indtager i eddamytologien, til den opfattelse, at i hvert fald en gud af Odins type skulle være ældgammel og gå tilbage til indoeuropæisk kulturs dunkle tid.
Som han fremstår i eddamytologien, er han knyttet til runerne, skjaldekunsten, vinden, krigen, magien, ekstasen, døden, visdommen mv. Måden, han er knyttet til alle disse fænomener på, viser imidlertid, at han først og fremmest er kendetegnet ved sine mentale evner; han vender vinden med ord, han indgyder krigerne ekstase og giver råd om slagopstillinger, han skænker digterevne osv. I eddadigtet Hávamál ofrer Odin sig til sig selv ved at hænge sig op i træet Yggdrasil.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.