Guldbrakteat fra ca. 500 e.Kr., fundet ved Fakse i 1844; diameter 27 mm. I midten står Balder med misteltenen i brystet, bag ham Odin med sit spyd og til venstre Loke. Optrinet foregår på en tribune med en alteragtig pæl. Over Odin anes en fugl, nederst to dæmoniske væsener i øgleskikkelse. Motivet er en bevidst nordisk omtolkning af fremstillinger på romerske medaljoner fra 300-t., hvor det er kejseren, der står i midten; han hyldes af den vingede sejrsgudinde Victoria, der rækker ham en krans, og bag kejseren står krigsguden Mars med sit spyd.

.

Guldbrakteat, tynd, rund guldplade, der er præget med billedfremstillinger på den ene side og forsynet med øsken og randtråd. Guldbrakteater blev anvendt som smykker og som amuletter ca. 450-550. De kendes især fra Norden, men er også fundet på Kontinentet, især i Nordtyskland, og i England. Mens de i Danmark kun optræder som løsfund eller i smykkesæt nedlagt som skatte eller offergaver forekommer de andre steder også i gravfund. Brakteater indgår oftest i smykkesæt der blev båret af kvinder. Der er fire hovedtyper: A-brakteater med et mandshoved i profil, inspireret af romerske mønter, B-brakteater med en eller flere personer i hel figur, C-brakteater med et mandshoved over et hestelignende dyr og D-brakteater med et stærkt stiliseret dyr. Runeindskrifter kan forekomme, men de er ofte kryptiske og vanskelige at tyde. Navnlig billederne på B- og C-brakteater forbindes med den nordiske mytologi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig