Skjaldedigtning, den del af den norrøne poesi, som er digtet i de særlige skjaldeversemål, og som (i modsætning til eddadigtene) oftest er overleveret under digterens navn.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led skjald af oldnordisk skáld 'digter', af uvis oprindelse.
Til skjaldedigtningen regnes dog også digte i enklere versemål med et lignende indhold som de egentlige skjaldedigte; nogle af disse er anonyme (fx Bjarkamál), mens andre tilskrives navngivne skjalde (fx Hákonarmál, af Eyvindr Finnsson skáldaspillir, ca. 915-90).
Det vigtigste skjaldeversemål er dróttkvætt (se norrøn kultur (versemål)), hvor stroferne opbygges på uhyre kunstfærdig vis med brug af allitteration, indrim og et specielt ordforråd, som omfatter dels de såkaldte heiti, ellers ukurante synonymer for visse substantiver, dels de to- eller flerleddede kenninger, et gådeagtigt billedsprog, som forudsætter indsigt i bl.a. den nordiske mytologi.
Inden for den firelinjede halvstrofe kan sætningerne flette sig ind i hinanden på en "unaturlig" måde, som er blevet sammenlignet med vikingetidens ornamentale stil. Nogle af de ældste skjaldedigte er netop beskrivelser af billeder (skjolde, vægprydelser).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.