I begyndelsen eksisterede kun det store tomme rum, Ginnungagap, med en isverden i nord (Niflheim) og en ildverden i syd (Muspelheim). Da gnister fra syd mødtes med rim fra nord, dannedes et væsen, Ymer, som er stamfader til jætterne, idet han med sig selv avlede børn. Ymer levede af mælk fra koen Audhumbla, der selv levede af salt fra sten. Da Audhumbla slikkede stenene, voksede en mand frem, som hed Buri, asernes stamfader. Buris sønnesønner Odin, Vile og Ve dræbte Ymer og skabte Kosmos af ham. Aserne formerede sig og levede i begyndelsen i en art guldalder. Herefter fulgte en hændelse, der i kilderne er uklar, men som udgør et radikalt brud med guldalderen. Det indebærer bl.a., at den første krig i verden finder sted, nemlig den mellem de to gudeslægter, aser og vaner. Den følgende lange periode er præget af en "terrorbalance" mellem guder og jætter, hvor guderne takket være Odins intellektuelle og Thors fysiske evner formår at holde jætterne i skak. Det er i denne periode, at hovedparten af de kendte myter udspiller sig. Overgangen til den mytiske nutid, dvs. den tid, hvor den nuværende verdenstilstand er en realitet, finder sted ved drabet på Balder, udført af den blinde Høder, men udtænkt af Loke. Denne tid karakteriseres ved, at den gode Balder er i Hel, mens Loke holdes lænket. Det er i denne periode, at menneskene lever. Endnu fungerer verden, men når fimbulvinteren (den mægtige vinter) sætter ind, vil Jorden gå under i Ragnarok. Jætterne vil angribe guders og menneskers verden, og alle, bortset fra et enkelt menneskepar og sønnerne af de gamle guder, vil blive dræbt. Verdenstræet Yggdrasil brænder, og Jorden synker i havet. Men en ny Jord, hvor markerne vil spire usåede, vil stige op, og nye slægter bebo den. Om denne verden er evig eller blot er begyndelsen til et nyt verdensforløb, er usikkert.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.