Mjød, gæret drik på basis af honning, vand og krydderier, fx nelliker, ingefær, koriander, kanel, muskatnød eller citronskal og evt. humle. Alkoholstyrken er afhængig af mængden af honning. Et typisk blandingsforhold er én del honning til otte dele vand. Blandingen koges ind, tilsættes krydderier og gærer enten spontant, dvs. ved vildgær, eller ved tilsætning af særlig gær og bør eftergære eller lagres nogle måneder.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mjød kommer af oldnordisk mjöðr, engelsk mead, beslægtet med græsk methy 'vin', oldindisk madhu 'honning', opr. 'noget sødt'.

Mjød blev især udbredt fra 1200-t., da biavl blev praksis i mange husholdninger. Før da skulle honningen hentes i vilde biers bo og var derfor kostbar og ikke allemandseje, i 1700-t. gled den ud af normalforbruget.

Mjød og øl i symbolik og mytologi

I nordisk mytologi omtales Suttungsmjøden eller skjaldemjøden som attraktiv, berusende og inspirerende.

Mjød og øl er i høj grad forbundet med det gamle Norden, hvor det var hoveddrikken både i dagligdag, ved riter og i myter. Men øl har været brugt som rituel drik i mange kulturer, fx også i det gamle Egypten og i Sydamerika (majsøl). I sagaerne drikkes der øl årle og silde, i hallen, ved indvielser, ved edsaftaler, ved døden (det såkaldte gravøl), og man forestillede sig, at det første, der mødte den faldne kriger i Valhal, var et horn med den guddommelige drik, en slags gravøl, der indviede den faldne til ny status blandt einherjerne. Det skildres, hvordan de herefter dagligt blev beværtet med drikken.

Øl og mjød er kædet sammen med rusen, inspirationen, digterevnen i den nordiske mytologi. Skjaldemjøden, digternes øl, brygges af den vise Kvasers blod, blandet med gudernes spyt og med honning. Odin er om nogen digterguden, men ejendommeligt nok berettes det, at den fine mand kun drikker vin. I en anden mytestump fortælles det, at mjøden står i forbindelse med grundsymbolet på kosmos og liv, verdenstræet Yggdrasil, geden Heidrun står på Valhals tag og spiser blade af Yggdrasil; fra dens yver flyder mjød.

Det nordiske element har overvintret i nogle elementer omkring øl: Ølhaller, fx den i Tivoli i Kbh., kan kaldes Valhalla), ølmærker kan hedde Thor og Odin. Ølmærket Ceres er opkaldt efter den romerske korngudinde.

I historiens løb har øl især været menigmands drik, men omgær(d)es i vore dage også med finere etiketter, hvor særlige ølmærker kan have finkulturel status, eller det netop er solidarisk at drikke som almuen altid har gjort – og direkte af flasken.

Der bruges adskillige ord om øl, der bl.a. konnoterer socialgruppe: bajer (bajser, bajs, bajersk øl, bajørs (fransk udtale!), ølbajer), pilsner, porter, lager. Man kan tage sig en høkerbajer eller en håndbajer. Carlsberg og Tuborg er så populære, at en øl simpelthen kan hedde en hof eller en tuborg(er). Overført bruges øl fx i “lige til øllet”, “det tynde øl” og “ølhunden (glammer)”.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig