Nustrup Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod vest i nyere tid, er omgivet af et dige af stablede rå kampesten. Mod syd findes en køreport, og i øst og nordvest er der fodgængerlåger.

Kirken består af et romansk kor med apsis og skib, opført i blandet materiale med granitkvadre udvendigt og rå kamp indvendigt de fleste steder, men med munkesten øverst i koret og apsissen. Dette tyder på, at koret og apsissen i senromansk eller unggotisk tid blev ombygget. I sengotisk tid blev der tilføjet et våbenhus foran skibets syddør og et tårn mod vest.

Den store romanske kirke blev som nævnt ombygget tidligt, sandsynligvis i 1250-1275, og i denne forbindelse virker det også sandsynligt, at skibet blev forhøjet, hvilket antydes ved, at de oprindelige vinduer sidder meget lavt i skibets mure. Der er bevaret i alt fire af de oprindelige otte vinduer, og begge de oprindelige døre i skibet findes også fortsat.

Syd for skibet står kirkens våbenhus, som er opført af kvadersten og munkesten i sengotisk tid, men med skalmuring af røde teglsten fra 1777-1778. Det anselige våbenhus har spor efter, at det oprindeligt skulle være opført med saddeltag og et hvælvet loft, men disse planer blev tilsyneladende aldrig gennemført. De tilmurede rester af en dør i den østre mur viser, hvor trappen op til rummet over de påtænkte hvælv skulle have været.

Kirkens sengotiske tårn står vest for skibet og er opført af munkesten og kamp, men med større, senere modifikationer på murværket. Siden 1952 har tårnrummet været adskilt fra resten af kirkerummet af en lukkemur. Tårnet har tre stokværk, hvoraf det midterste er usædvanligt højt. Dette skyldes sandsynligvis, at det oprindeligt var tænkt til at være delt i to, hvilket ses på nogle riller i muren, som sikkert er lavet til at indsætte gulvbrædder. Tårnet krones af et svagt ottekantet pyramidespir, sandsynligvis fra 1609.

Tidligere havde kirken et sakristi, som nævnes i 1684, men det er usikkert, hvor det stod, eller hvornår det forsvandt. Det er dog sandsynligt, at det blev revet ned i forbindelse med en ombygning af koret i 1859.

Kirkens tagværk er gammelt, men ikke oprindeligt overalt. I korets nordside er der stadig dele af det oprindelige romanske tagværk, mens resten af korets og skibets tagværk er fra enten 1250-1275 eller omkring år 1400. Spirets tagværk er primært fra 1609.

Indvendigt står kirken i dag hvidkalket med fladt bræddeloft i skibet og hvælv fra år 1400 i koret. Også tårnrummet har hvælvet loft.

Kirkerummet er i dag uden kalkmalerier, men det betyder ikke, at kirken er helt foruden. I hvælvene over koret findes der således rester af kalkmalerier fra perioden 1250-1275.

Kirkens indre præges af den store mængde gotiske inventar der er bevaret i kirken, herunder det bemærkelsesværdige ”Sankt Hjælper-krucifiks”.

Kirkens ældste inventarstykke er den ret lave romanske døbefont af granit. Kummen er udsmykket med et stort udhugget mandshoved og bølgeranker, mens der på foden er buefelter med udsmykninger, der forestiller en roset, træer og to fugle.

Kirkens alterbord er også gammelt, sandsynligvis fra gotisk tid, og er lavet af kvadersten og munkesten. Det er omgivet af et alterbordspanel fra mellem 1550 og 1575.

Fra begyndelsen af 1400-tallet stammer kirkens gotiske korbuekrucifiks, som er relateret til det tilsvarende i Agerskov Kirke. Det hænger over korbuen.

Altertavlen er en gotisk skabstavle med fire fløje fra omkring 1475. I midten ses en figurrig udskåret Golgatascene, mens de to inderste fløje indeholder de 16 stående figurer, nemlig fire helgener og de 12 apostle. De andre fløje indeholder malerier med adskillige forskellige motiver fra de sidste dage af Jesu liv, fra bønnen i Getsemane til himmelfarten.

I kirken findes der to udskårne figurer fra sidste halvdel af 1400-tallet, som er bevaret fra tidligere katolske sidealtertavler. Det drejer sig om en figur af Maria med barnet og Sankt Laurentius. Disse er i dag ophængt henholdsvis nord for korbuen og på skibets sydvæg.

Kirkens absolut mest bemærkelsesværdige inventarstykke er det såkaldte Sankt Hjælper-krucifiks, som hænger på skibets nordvæg og stammer fra slutningen af 1400-tallet. Det forestiller meget usædvanligt en fuldt påklædt Kristus med krone på korset. Et tilsvarende fandtes tidligere i Kliplev Kirke, hvilket gjorde denne til valfartskirke.

Prædikestolen er oprindeligt fra omkring 1575, men blev meget omfattende ændret i første del af 1600-tallet. Stolen er derfor i dag udsmykket med relieffer, der viser scener fra Jesu liv, herunder bebudelsen, hyrdernes tilbedelse, omskæringen, kongernes tilbedelse og dåben.

I våbenhuset findes der to tavler fra 1921 over de 53 fra sognet, som mistede livet i 1. Verdenskrig 1914-1918. Hertil findes der i og omkring kirken en hel del historisk interessante gravsten fra perioden 1655-1821, hvoraf to ligger i kirkens gulv.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Nustrup Kirke på sogn.dk