Nordrup Kirke ligger et stykke nord for Slagelse, og er bygget i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275.
Nordrup Kirke er en sognekirke med romansk skib og to gotiske tilbygninger, som vidner om skiftende tiders behov før Reformationen i 1536. Kirkens indre vidner om flere hundrede års historie, hvor bl.a. prædikestolen fra renæssancen er fint bevaret, ligesom de bevaringsværdige, gotiske kalkmalerier i skibet.
Kirken ligger i den vestlige del af Nordrupvester Sogn og omgives af marklandskab og spredt bebyggelse langs Nordrupvej et stykke nord for Slagelse.
Af den oprindelige, romanske kirke er skibet bevaret. I den gotiske periode tilføjede man et tårn mod vest og et våbenhus mod nord. I slutningen af 1800-tallet er det nuværende kor opført i skibets bredde, hvilket gør kirken til en langhuskirke, dvs. at kor og skib i det ydre går ud i ét.
Kirkebygningen står i blankt murværk med synlige sten og har overalt røde tegltage på nær gavlkammene, som er blybeklædt.
Nordrup Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Nordrup er kirken opført i rå og kløvede marksten med kvadre i bygningens hjørner. Det romanske kor og apsis blev revet ned i anden halvdel af 1800-tallet.
I skibet har der oprindeligt været en dør mod nord og en dør mod syd. Norddøren er i dag blevet opslugt af en nyere, fladbuet dør, mens den oprindelige syddør er tilmuret og kun den nedre del anes udvendigt. Af skibets oprindeligt fire vinduer ses tre i dag som tilmuringer og blændinger, dvs. murnicher.
I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.
I gotisk tid, dog senest i starten af 1400-tallet, blev der tilføjet hvælv i Nordrup Kirkes romanske del. I løbet af 1400-tallet opførtes tårn og våbenhus, og senere i middelalderen tilføjede man også et trappehus på nordsiden af tårnet. Den gotiske, trappeformede gavl med højblændinger er bevaret på våbenhuset.
Da det oprindelige kor og apsis blev revet ned i forbindelse med en hovedistandsættelse i 1875-1876, opførtes umiddelbart derefter et kor i skibets bredde. Her genbrugte man ældre materiale, men man brugte også nyere mursten til opførelsen af korets glatte gavl. På samme tid blev tårnets gavle muret om, kirken fik nye vinduer, og der blev indsat nye, store indgangsdøre. Tårnet er i nyere tid blevet fornyet og skalmuret, dvs. man lagde et nyt lag af mur på ydersiden af den oprindelige.
I Nordrup Kirke står det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer. Kirkerummet præges i høj grad af dets krydshvælvede lofter. Disse kom til i den gotiske periode, hvor teglstenene gjorde det muligt at erstatte de oprindelige trælofter med de lettere, opadstræbende hvælv.
Tårnrummet forbindes med skibet via en spidsbue, mens det nyere kor, som er dækket af et pudset krydshvælv i træ, forbindes med kirken via en korbue, hvor de oprindelige granitkragbånd, dvs. de nederste dele, som buen hviler på, endnu kan ses.
Nadveren.
Kristus vasker apostlenes fødder.
Bønnen i Getsemane Have.
I Nordrup Kirke er der bevaret kalkmalerier fra gotikken i skibets hvælv. Malerierne er velbevarede og meget bevaringsværdige. De forestiller scener fra det nye testamente, Kristi lidelse, død og opstandelse. Desuden fremstilles dagligliv samt apostle (Johannes, Judas og Peter). Derudover indeholder kalkmalerierne forskellige former for ornamenter og borter. De ornamentale detaljer viser bl.a. blomster, stave, ranker, blade, bånd og trapper.
Malerierne er udført af Kongstedværkstedet i perioden 1425-1440. De har i en længere periode været overkalkede, men blev afdækket under arbejde i kirken i 1902-1903.
I Nordrup Kirke er der bevaret inventar fra flere dele af kirkens historie, og kirkerummet vidner dermed om tidligere generationers indflydelse på kirkens indretning og arkitektur.
Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Det er en monolit, dvs. den er hugget ud af ét stykke, og på døbefonten er der udhuggede dekorationer, herunder blade og tovsnoning.
I kirken er der ligeledes bevaret et korbuekrucifiks, hvoraf selve korset, med symboler for de fire evangelister i enderne, formentlig er fra den tidlige gotiske periode omkring år 1300. Den stilistiske udformning af selve kristusfiguren vidner om, at denne først er udført omkring år 1400.
Dele af kirkens stoleværk, dvs. kirkebænke, og prædikestolen stammer fra 1600-tallet. Sidstnævnte er udført omkring år 1600 i renæssancestil. Kurven har bevaret tre fag med rundbuede portalfelter, som er indrammet af søjler. Foroven og forneden er der latinske indskrifter og rester af våbenskjolde for giveren. En nyere indskrift vidner desuden om en istandsættelse af prædikestolen i 1742. Stolens farvesætning fra denne istandsættelse blev fremdraget i 1981, og prædikestolen står i dag i blå og røde farver.
Kirkebænkene er fra 1610-1620 og står opsat med låger på hver side af skibets midtergang. De er malet i brune og blå farver med grå og forgyldte detaljer.
I tårnet hænger der to klokker fra renæssancen. Begge er dateret ved indskrift til henholdsvis 1588 og 1634.
En tidligere altertavle fra 1742 blev nedtaget i 1875. Den hænger dog endnu i kirken og består af et enkelt rammeværk med trekantsgavl øverst. I midten er der et senere, rundbuet maleri, signeret Lucie Ingeman. Maleriet forestiller Kristus og den spedalske.
Kirkens nuværende altertavle er udført i 1875. Rammen er udført i nygotisk stil, malet i en dæmpet rødbrun farve, med et maleri malet af Christian Dalsgaard (1824-1907).
Nordrup Kirkegård blev i starten af 1900-tallet udvidet mod vest, mens den mod øst stadig indhegnes af en middelalderlig kirkegårdsmur, opført af kampesten og munkesten. De øvrige mure er nyere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.