Magleby Kirke (Slagelse Kommune)

Den romanske periode dækker årene 1050-1275. I Magleby Kirke er det oprindelige kor og skib opført omkring år 1250, altså sent i den romanske periode. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Magleby er kirken opført i munkesten, som er teglsten i større format end nutidens, med enkelte kridtsten iblandet. Man begyndte at producere teglsten i løbet af middelalderen, og det faktum, at Magleby Kirkes ældste dele er opført af teglsten bidrager til den relativt sene, romanske datering.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. I dag er den nordlige dør bevaret som en tilmuring, mens den sydlige dør er skjult af en nyere støttepille. Skibet har ikke bevaret nogle af sine oprindelige vinduer, mens der i korets sydmur er bevaret et lavtsiddende vindue, som er tilmuret med munkesten.

De teglsten, som man begyndte at producere i løbet af middelalderen gav nye muligheder for bygning og arkitektur. Teglstenene var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

I Magleby gjorde man brug af de ”nye” teglsten allerede sent i den romanske periode, og de senromanske dele af kirkebygningen blev allerede omkring år 1300 forhøjet ganske betydeligt. Ikke lang tid herefter nedrev man den forhøjede vestgavl og forlængede skibet mod vest. Vestforlængelsen er opført i en blanding af munkesten og kridtsten. Ved denne forlængelse blev begge de oprindelige døre flyttet mod vest.

I sidste halvdel af 1300-tallet opførte man hvælv over skibet. Ikke længe efter, dog senest omkring år 1400, opførte man hvælv over koret.

Efter opførelsen af hvælv forlængede man koret mod øst. Dette indebar en nedrivning af den oprindelige korgavl. Korforlængelsen er også opført af munkesten og dækkes af en samtidig hvælving. Østgavlen er opført i gotisk stil med kamtakker og blændingsdekoration.

Sakristiet, dvs. et præsteværelse, er omtrent samtidigt med korforlængelsen. Det er opført ved den østligste del af det oprindelige kors nordside. Sakristiets gavl er opført i gotisk stil med kamtakker og blændingsdekorationer. Indvendigt dækkes rummet af et samtidigt hvælv.

Det sengotiske tårn har indvendigt et samtidigt hvælv, og rummet forbindes til skibet via en spidsbuet arkadeåbning. På tårnets nordside er der opført et samtidigt trappehus i gotisk stil. Tårnets gavle er nymurede og glatte med top- og fodtinder.

Kapellet på skibets nordside blev oprindeligt opført som våbenhus. Da det blev indrettet til gravkapel for kirkens ejer i 1751, blev bygningen stærkt omdannet, ligesom at det i 1860’erne undergik forandringer.

Også våbenhuset er blevet muret om i nyere tid. Det er opført i munkesten og gavlene er takkede men glatte.

Ældst i kirkerummet er døbefonten. Den er udført i 1200-tallet af gotlandsk kalksten.

Et gotisk korbuekrucifiks er bevaret i kirken. Det er udført omkring 1350-1400 og består af en Kristusfigur på korset samt to sidefigurer, en mand og en kvinde. I korstræets ender er der firkløverformede felter med symboler for de fire evangelister.

Altertavlen er et sengotisk arbejde fra omkring år 1500. Oprindeligt har den været en trefløjet tavle, dvs. med et storstykke og to sidestykker, men i dag er alene storstykket samt to figurer fra sidestykkerne bevaret. På storstykket indeholder hovedfeltet en reliefskåret fremstilling af Korsfæstelsen på en baggrund af guld. I sidefelterne på selve storstykket er der indsat helgeninder og øverst på storstykket er der opsat en bladfrise. De to figurer på siderne er henholdsvis Peter og Johannes.

Gavle fra en sengotisk degnstol er bevaret på en stol i koret. Endestykkerne er udført omkring år 1525 og har en tresidet afslutning med udskåret bladornamentik.

Prædikestolen er i sine ældste dele udført omkring 1630, altså i senrenæssancen. Den er stærkt omdannet ad flere omgange. Prædikestolen er inddelt i fire fag, dvs. sider, som adskilles af søjler med snoede, rankeomvundne skafter fra år 1700. I hvert fag er der oprindelige, reliefskårne figurer, som forestiller evangelisterne. Fodstolpen, som bærer prædikestolen, er også udført omkring år 1700 og er udsmykket med akantusblade og øvrig ornamentik. Også den sekssidede lydhimmel stammer fra omkring år 1700. Omkring år 1800 blev prædikestolen atter omdannet, og der blev indsat nye dele flere steder på kurven.

I Magleby Kirke er der bevaret et epitafium, dvs. en mindetavle, samt tre gravsten, alle fra 1600-tallet.