Måbjerg Kirke er en sognekirke, der ligger i den nordlige periferi af Holstebro, på landevejen mod Struer.
Bygningen er placeret på en svag forhøjning, og kun de allernærmeste omgivelser er friholdt af de industri- og boligkvarterer, der siden 1970’erne er vokset støt. Af ældre matrikelkort fremgår det, at kirken omkring år 1800 lå alene i landskabet med kun præstegården umiddelbart vest for kirkegården som nabo.
Kirkegården har bevaret de gamle grænser mod nord, øst og vest, men en større udvidelse i 1993 mod syd har nu fordoblet arealet. Hegnet om de ældre dele består af brede, græsklædte jorddiger med stenklædte fronter. Ældst af de fire indgange er den østre og vestre, der har nyere jernlåger mellem murede piller.
Bygningen er en romansk kvaderstenskirke bestående af et kor og et skib. I senromansk tid er der til skibet føjet en fem meter lang vestforlængelse, mens tårnet, våbenhuset og korhvælvet er fra sengotisk tid.
Murene hviler på en sokkel med attisk profil, hvis udformning på koret afviger fra skibets, hvilket antyder, at der muligvis har været et byggestop mellem de to dele. Af oprindelige åbninger er norddøren stadig i brug, mens syddøren er ude af brug. Begge er simpelt udformede med retkantede monolitoverliggere. Fire romanske vinduer er endvidere synlige, hvoraf de to i skibets nordside er genåbnede efter en længere periode at have været tilmuret, mens de øvrige – to i koret – er blændet af. En billedkvader, som forestiller en liggende, kronet person, er indsat i nordmuren. I det indre, hvor skibet endnu står med fladt bjælkeloft, er den kvadersatte korbue med profilerede kragsten bevaret.
Tårnet ved skibets vestende fra omkring år 1500 er opført i røde munkesten med anvendelse af enkelte kvadre fra skibets vestgavl. Oprindelig var det dækket af et saddeltag, men en ombygning foretaget på et tidspunkt mellem 1766 og 1862 resulterede i opsætningen af det pyramidetag, der i fornyet form stadig ses. Karakteristisk for tårnet er de spidsbuede glamhuller (dvs. vinduer, hvorfra klokkens klang kan undslippe), to mod hvert verdenshjørne, der deles af en bred midterpille – en arkitektonisk detalje, der ses på andre af egnens senmiddelalderlige tårne.
Våbenhuset ved norddøren er ligeså gammelt som tårnet og har ligesom dette egnstypiske træk i form af et stort blændingsfelt, dvs. en dekorativ murniche, på gavlfacaden samt en række indvendige nicher i øst- og vestvæggen.
Kirken har haft omfattende, kalkmalede dekorationer fra senmiddelalder og renæssance i både koret, skibet og våbenhuset. Malerierne blev delvist fremdraget i 1901 og 1969, men er atter kalket over.
Ældst af kirkens inventar er den enkle, romanske døbefont, mens et formodet vievandskar er indmuret i våbenhusets væg. En klokke fra omkring år 1300 er tilskrevet den samme mester, der udførte den store klokke i Skt. Petri Kirke i Lund.
Altertavlen og alterbordspanelet er fra tiden omkring år 1600, men er nu forsynet med malerier fra 1700-tallet – centralt Kristus på korset flankeret af Moses og Kristus som verdens frelser. Et tidligere altermaleri, som ligeledes forestiller Kristus på korset, er udført af Otto Bache i 1861 og hænger nu på skibets væg.
Prædikestolen er fra 1600-tallets begyndelse og er tilskrevet Lemvigsnedkeren Kristen Spend, hvis arbejde kendes fra en række nærliggende kirker. Arkadefelterne rummer siden 1997 malerier af Bodil Kaalund.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.