Lidemark Kirke

De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og Lidemark er kirken opført i kampesten og kridtsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Hver af skibets langmure har haft to små romanske vinduer, i koret har der været et mod nord og i apsissen et mod øst.

Korets taggavl er senere taget ned, da dets tag blev afvalmet, mens skibets østlige gavl er glat. Skibets taggavl har omkring år 1500 fået kamtakker.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Omkring år 1500 opførte man tilbygningerne. Den første var våbenhuset, men det er senere blevet bygget om, så der i dag kun er få oprindelige detaljer tilbage. Det har dog kamtakker og blændinger, som efterligner det gotiske formsprog.

Sakristiet (præsteværelset) har på langmurene mønster i murværket, som kaldes bloktandgesimser, og dets taggavl har ligesom tårnets gotiske dekorationer af kamtakker og højblændinger. Tårnet er muret i bælter af kridtsten og munkesten, og det har til alle sider dobbelte glamhuller til klokkernes lyd.

Kirkens døre og vinduer er angiveligt i 1800-tallet skiftet ud til de nuværende nygotiske.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke. I apsissen er der dog bevaret et halvkuppelhvælv fra den tidligere, romanske periode.

Prædikestolen fra omkring 1615 er i senrenæssancestil. Den har i fagene arkader med malerier af Johannes Døberen, Kristus (velsignende med verdenskuglen), Moses og Sankt Peter. På hjørnerne er der figurer, som forestiller evangelisterne samt Paulus. Prædikestolen er vistnok udført af Engelbert Chastensen fra København.

Døbefonten fra 1830’erne er af gråt marmor. Indtil 1911 stod den i Herfølge.

Altertavlen er et maleri af Kristi opstandelse, som er signeret ”F. Storck 1860”. I rammen er der brugt rester af en altertavle fra omkring år 1600, især de to korinthiske storsøjler med dekorative bælter om søjlens bund.

I våbenhuset er der opstillet en gravsten fra 1595, hvorpå man kan se afdøde med sin hustru og svigermor. De tre portrætfigurer står under arkader, som er smykket med et timeglas og et kranie, der symboliserer tidens ubønhørlige gang. I midten står den rustningsklædte mand med stridshammer, sværd og dolk, og til siderne ses de to kvinder i enkedragt.