Faktaboks

Lauge Koch

Svend Lauge Koch

Født
5. juli 1892
Død
5. juni 1964
2. Thule Ekspeditions geografi
2. Thule Ekspeditions geografi
Portræt af Lauge Koch
Portræt af Lauge Koch
Licens: CC BY NC SA 3.0

Lauge Koch var geolog og polarforsker, der er kendt for sit omfattende arbejde med geologisk udforskning og kortlægning af Grønland fra 1913 til hans død i 1964.

Lauge Koch blev student i Ribe i 1911, magister i geologi i 1920 og dr.phil. i 1929. Hans grønlandskarriere begyndte allerede i 1913, da han som 21-årig af J.E.B. Warming blev sendt til Grønland for at samle tertiære planteforsteninger på Disko Øen. Samtidig benyttede han lejligheden til at studere gletsjere og jordlag på Disko Øen og nord for øen.

Lauge Kochs resultater

Lauge Koch var en usædvanlig dygtig ekspeditionsleder, og som geolog var han på fremragende vis i stand til at se og beskrive de store linjer i ukendte og svært tilgængelige arktiske områder. I årene 1926-1958 deltog i alt 1291 personer på forskellig vis i Lauge Kochs ekspeditioner. Og foruden de videnskabelige landvindinger var det også lykkedes Koch at påvise tilstedeværelse af mineraler med stort økonomisk potentiale; herunder ikke mindst de omfattende blyforekomster ved Mestersvig.

Lauge Kochs berømmelse

Jubilæumsekspeditionen (1920-1923) bragte Koch frem i forreste række blandt grønlandsforskere. Resultaterne fra ekspeditionen var mange og store, og han høstede stor anerkendelse i både ind- og udland for sit flotte arbejde. I årene umiddelbart efter hjemkomsten holdt Lauge Koch således forelæsninger ved både britiske, canadiske, russiske, amerikanske, polske, tjekkoslovakiske og skandinaviske universiteter. I 1926 blev han udnævnt til honorarlønnet geolog for Grønland og ansat under Grønlands Styrelse, og i de følgende år gennemførte han en omfattende ekspeditionsvirksomhed i Grønland.

Lauge Kochs ekspeditioner

I 1916-18 var Lauge Koch deltager i Knud Rasmussens 2. Thule Ekspedition, og derefter var han næsten hvert år helt frem til 1959 leder af nye grønlandsekspeditioner – dog ikke i krigsårene 1940-1946.

2. Thule Ekspedition, 1916-1918

Kort tid efter at Koch i 1913 havde været på Disko Øen på opdrag af JEB Warming, kom han i kontakt med Knud Rasmussen og blev som geolog og kartograf deltager i Rasmussens 2. Thule Ekspedition, der begyndte med besejling og kortlægning af Melvillebugten (senere navngivet: Lauge Koch Kyst). Koch fik på denne ekspedition desuden kortlagt en stor del af fjordområderne på Grønlands nordligste kyst og samtidig studeret landets geologiske struktur. Ekspeditionen fik en tragisk afslutning, hvor to af deltagerne døde, og i fortsættelse heraf opstod der et livslangt misforhold mellem Lauge Koch og Knud Rasmussen.

Jubilæumsekspeditionen, 1920-1923

Jubilæumsekspeditionens geografi
Jubilæumsekspeditionens geografi

Efter hjemkomsten begyndte Koch at planlægge Jubilæumsekspeditionen til Nordgrønland for at få afsluttet kortlægningen af Grønlands nordligste kyst i 200-året efter Hans Egedes ankomst til Grønland i 1721. Koch gennemførte ekspeditionen i 1920-23 med udgangspunkt i Thule-området, hvorfra omkring 40 inughuit på hundeslæder rejste med, udlagde depoter og deltog i ekspeditionens første etaper. Herefter fortsatte Koch og tre inughuit på hundeslæder den lange rejse mod nord og nordøst til Peary Land og retur over indlandsisen. I alt blev der på de tre år blev tilbagelagt omkring 13.500 km.

Det lykkedes Koch at få afsluttet kortlægningen af kysten, og han kunne tillige fastslå at der langs hele Grønlands nordkyst er en sammenhængende kaledonisk bjergkæde af samme alder som den skandinaviske fjeldkæde. Desuden opdagede han at den lavning, som Peary havde anset for at være et smalt sund (Peary-kanalen), der adskiller Peary Land fra Grønland, i virkeligheden er en mægtig dal med en langstrakt sø. Tidligere havde andre godtgjort, at Peary Land er landfast med Grønland; men Lauge Koch bragte med sine undersøgelser den fulde klarhed over spørgsmålet om ”Peary-kanalen”.

Slædekørsel på Jubilæumsekspeditionen - mellem Kap Calhoun og Kap Madison.
Slædekørsel på Jubilæumsekspeditionen - mellem Kap Calhoun og Kap Madison.
Af /Arktisk Institut.

Ekspedition til Østgrønland, 1926-1927

Ekspedition 1926-27, geografi
Ekspedition 1926-27, geografi

I 1926–1927 ledede Lauge Koch en ekspedition med hovedkvarter i den nyanlagte koloni, Scoresbysund (Ittoqqortoormiit). Hans to medarbejdere foretog geologiske undersøgelser i det store fjordområde vest for kolonien, mens han selv efter at have lagt depoter ud i efteråret 1926 næste forår gennemførte en slæderejse i fjordkomplekserne nord herfor helt op til Danmarkshavn (77° nordlig bredde). Hans undersøgelser på denne tur viste, at det centrale Østgrønlands fjordområde gennemskærer et stort aflejringsbassin, som er opstået i kaledonisk tid, hvorved bjergarterne for en dels vedkommende blev omdannet til gnejs.

Skibsekspeditioner til Østgrønland, 1929 og 1930

Ekspeditioner 1929-30, geografi
Ekspeditioner 1929-30, geografi

Undersøgelserne fra sidste ekspedition blev her genoptaget med to skibsekspeditioner i henholdsvis 1929 og 1930. Det geografiske fokus var på områderne fra Davy Sund til Sabine Ø (1929) og Kong Oscar Fjord (1930). Ekspeditionerne, der var finansieret ved en kombination af statsstøtte og betydelige private midler, var særdeles udbytterige.

Treårsekspeditionen, 1931-1934

3-årsekspeditionen, geografi
3-årsekspeditionen, geografi

Treårsekspedition i 1931-34 havde nogenlunde samme destination som skibsekspeditionerne (Kong Christian X Land) og var finansieret af Carlsbergfondet, af Statsministeriet, der bl.a. stillede to skibe til ekspeditionens rådighed, samt af privatpersoner. Denne stort anlagte ekspedition havde hovedkvarter på Ella Ø i Kong Oscar Fjord og blev gennemført af et betydeligt antal danske og udenlandske kartografer, geologer, zoologer, botanikere og arkæologer. Foruden Ella Ø blev der etableret overvintringssted ved Eskimonæs og på Hochstetter Forland. Til kortlægningsarbejdet og den geologiske rekognoscering anvendtes for første gang flyvemaskiner i Grønland, idet marinen havde udlånt to Heinkel hydroplaner med besætning til ekspeditionen.

Det store videnskabelige materiale, der blev indsamlet på denne og på de foregående ekspeditioner, gav efterfølgende arbejde til et endnu større antal specialister, og resultaterne fylder flere bind af Meddelelser om Grønland. Af særlig betydning blev fundene af nogle af de mest primitive og ældste firlemmede dyr i devone jordlag i Kejser Franz Joseph Fjord. Ekspeditionens tilstedeværelse og grundige undersøgelser i dette store område af det ubeboede Østgrønland fik også betydning for udfaldet af Den Internationale Domstols afgørelse i Haag 5. april 1933, hvor nordmændenes okkupation af Nordøstgrønland i juni 1931 blev erklæret for retsstridig.

Ekspeditioner 1936, 1937 og 1938-1939

Ekspeditioner 1936-38, geografi
Ekspeditioner 1936-38, geografi

Med stationen på Ella Ø som centrum fik Lauge Koch arrangeret ekspeditioner igen i 1936, 1937, 1938 og 1939, hvor henholdsvis 50, 56, 33 og 51 personer deltog. Forskningens primære fokus var Østgrønlands geologi, men også zoologer, botanikere og arkæologer deltog. I 1938 blev der gjort omfattende brug af fly, herunder en Dornier-Wal flyvebåd, hvor Koch efter flyvning fra Svalbard til Peary Land kunne tilbagevise den russiske forsker Papanins påstand om, at der skulle befinde sig øer (Fatamorgana Øerne), på denne strækning. Samtidig fik Koch optaget luftfotos og gjort enestående geologiske iagttagelser af Peary Land.

Grønlandsekspeditioner efter 2. Verdenskrig

Efter 2. Verdenskrig (1946) blev Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) etableret med aktiviteter i både Øst- og Vestgrønland; men i løbet af året indgik GGU og Lauge Koch en aftale om en fordeling, så Koch fortsatte sine aktiviteter i Østgrønland, mens GGU fokuserede på Vestgrønland. Med primær finansiering fra den danske stat kunne Koch således fortsætte og færdiggøre den geologiske forskning i og kortlægning af den østgrønlandske fjordzone, som han havde igangsat før krigen.

Ekspeditioner 1947-1951

Ekspeditioner 1947-51, geografi
Ekspeditioner 1947-51, geografi
Ekspeditioner 1952-53, geografi
Ekspeditioner 1952-53, geografi

Allerede i 1947 lykkedes det igen Koch at få finansieret og arrangeret en forskningsekspedition til Østgrønland med deltagelse af 30 geologer, og det fortsatte i de næste år med endnu større ekspeditionshold – i 1950 deltog 120 geologer. I 1948 investerede Koch i et Norseman-fly og på baggrund af de gode erfaringer herfra købte han endnu et fly i 1949, så der herefter hvert år var to fly involveret i kortlægningen og den geologiske forskning på Grønlands nordøstkyst. Det er også i denne periode, Koch og hans kollegaer opdagede forekomster af bly og zink ved Mestersvig, som resulterede i egentlig minedrift med økonomisk udbytte for den danske stat. Og i forbindelse med minedriften blev Østgrønlands første lufthavn etableret ved Mestersvig i 1952.

Ekspeditionslejr ved blyforekomsterne ved Mestersvig.
Af /Arktisk Institut.
Licens: CC BY 2.0

Ekspeditioner 1952-1953

I 1952 deltog 49 geologer, og Lauge Koch fik etableret en ny station ved Centrum Sø. I 1953 deltog lidt færre geologer, men igen blev forskningen gennemført både i områderne omkring Ella Ø og Centrum Sø, og i 1953 nåede et af Lauge Kochs hold helt frem til Kap Morris Jesup, Grønlands nordligste punkt. Begge år var der fly indsat i forskningen.

Ekspeditioner 1954-1957

Ekspeditioner 1954-57, geografi
Ekspeditioner 1954-57, geografi

Den geologiske forskning og arbejdet med kortlægning fortsatte i årene 1954-1957, dog med lidt færre deltagere; henholdsvis 39, 34, 33 og 47 geologer. I 1955 blev der etableret en station ved Langsø og dermed blev området ved Ella Ø udvidet mod nord. I alle årene var der indsat fly i forskningen, og i 1955-57 blev der desuden suppleret med to helikoptere.

Ekspedition 1958-1959

Ekspeditioner 1958-59, geografi
Ekspeditioner 1958-59, geografi

I 1958 deltog 55 forskere i undersøgelserne, herunder også zoologer og botanikere. Forskningen bredte sig over hele det nordøstlige Grønlands kyststrækning, og igen var der indsat fly som en vigtig del af forskningsarbejdet. Lauge Koch var sidste gang i Østgrønland i 1959, hvor han besøgte Ella Ø og Mestersvig; men på grund af dårlige vejrforhold gav flyrekognosceringen ingen resultater.

Lauge Koch og uoverensstemmelser

Lauge Koch havde med stor personlig indsat, professionalitet og uden uheld gennemført sine mange ekspeditioner, og for denne indsats høstede han både herhjemme og i udlandet berettiget og fortjent anerkendelse. Sideløbende hermed kom han i et voksende modsætningsforhold til andre kendte grønlandsforskere som Knud Rasmussen, Ejnar Mikkelsen, Therkel Mathiassen, Kaj Birket-Smith m.fl.

Også Kochs relationer til fagfæller indenfor geologien blev efterhånden belastet. Med publiceringen af Grønlandsbindet i serien Geologie der Erde i 1935 bragte Koch sig i konfrontation med andre geologer, der havde lige så stor geologisk indsigt som han selv. Bogen rummede unøjagtigheder og gik på flere områder tidligere forskeres arbejde i Grønland for nær; derfor var der andre geologer, der udtrykte skarp kritik i Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening og i lignende udenlandske medier. Sagen vakte stor offentlig opsigt; men i stedet for at svare på kritikken stævnede Lauge Koch kollegerne for injurier. I marts 1937 blev kritikerne frifundet ved Østre Landsret; men da sagen blev appelleret til Højesteret blev nogle af de fremsatte udtalelser i anmeldelsen erklæret ’ubeføjede’. Men retten undslog sig for at tage stilling til den faglige kritik.

Lauge Kochs ordener, medaljer og hæderstegn

Lauge Koch
Af /Arktisk Institut.
Licens: CC BY 2.0

Lauge Koch modtog en lang række udmærkelser i flere forskellige lande.

År Udmærkelse Land
1923 Fortjenstmedalje i sølv Danmark
1924 Vega-medaljen i guld Sverige
1927 Patrons Medal i guld England
1927 Ridder af Dannebrogordenen Danmark
1927 Hans Egede Medaljen i sølv Danmark
1927 Nordstjerneorden Sverige
1927 Knight de l’Ordre National de la Légion d’honneur Frankrig
1928 Karl Ritter Medaljen i sølv Tyskland
1929 Gaudy Medal i sølv Frankrig
1930 Charles P. Daly Medal USA
1932 Officier de l’Ordre National de la Légion d’honneur Frankrig
1933 Dannebrogsmændenes Hæderstegn Danmark
1933 Vita Ros Orden Finland
1933 Roquette Medal i guld Frankrig
1934 Nordstjerneordenen Sverige
1934 Officier de l’Instruction Publique Frankrig
1934 Ordenen ‘des Arts et des Lettres’ Frankrig
1935 Fortjenstmedalje i guld Danmark
1949 Mary Clark Thompson Medal USA
1956 Kommandør af Dannebrogordenen Danmark
1960 Dr. h.c., University of Basel Schweiz
1961 Rink Medaljen (Det Grønlandske Selskab) Danmark
1961 A.A.P.G. guldmedalje Canada
1962 Kommandør af Dannebrog 1. grad Danmark
1963 Doctor of Science, McGill University Canada

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Lauge Koch (1925): Nord om Grønland. Levin og Munksgaard.
  • Lauge Koch (1934): Vi flyver over isbjørnens land. Chr. Erichsens forlag.
  • Lauge Koch (1939): Fra Lissabon til Peary Land. Chr. Erichsens Forlag.
  • Lauge Koch: Journeys and Expeditions in Greenland 1913-1959. Upubliceret manuskript.
  • Anders Odsbjerg (1992): Lauge Koch. Grønlandsforskeren. Komma & Clausen.
  • Peter Dawes (1992): Lauge Koch – det nordligste Grønlands førende geoforsker. Tids. Grønland.
  • Peter Dawes (2012): The Koch Family Papers. Part I: New Insight into the Life, Work and Aspirations of Greenland Geo-explorer Lauge Koch (1892-1964). GEUS.
  • Peter Dawes (2016): The Koch Family Papers. Part II: Drawings and Maps from the 2nd Thule and Bicentenary Jubilee Expeditions 1916-23 and the Mapping of Northern Greenland (Avannaarsua); Vol. 1 + 2. GEUS.
  • Christopher Jacob Ries (2003): Retten, magten og æren. Lauge Koch-sagen – en strid om Grønlands geologiske udforskning. Lindhardt og Ringhof.
  • Knud Michelsen (2017): En værkende tand. Striden om 2. Thuleekspedition. Rosinante
  • Hertil kommer omfattende publikationer af Lauge Koch i Meddelelser om Grønland 1926, 1927, 1928, 1929, 1930, 1931, 1940, 1945, 1955, 1960 og 1971.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig