Faktaboks

John Haller
Født
6. marts 1927
Død
1. maj 1984

John Haller var en schweizisk geolog og tektoniker.

Haller blev tidligt Lauge Kochs højre hånd i den geologiske kortlægning af Østgrønland. Han deltog i feltarbejdet 1949-1958 og publicerede efter Kochs død i 1964 som essensen af den samlede indsats et tektonisk kortværk 1:500.000 (1970) og et geologisk kortværk 1:250.000 (1971) over Østgrønland samt bogen Geology of the East Greenland Caledonides (1971).

Haller var professor ved Harvard University i USA 1964-1984. Her inddrog han andre områder i sit arbejdsfelt med henblik på en total tektonisk syntese. Den pladetektoniske model var han skeptisk over for.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig