Kejser Franz Joseph Fjord, stort forgrenet fjordsystem i Østgrønland, der strækker sig over 200 km ind i landet omkring 73° n.br. Den nordlige bred udgøres af bl.a. Gauss Halvø og Andrées Land; mod syd ligger den store Ymer Ø. Området er ubeboet, men mange ruinpladser vidner om tidligere udnyttelse af fjordens store fangstmuligheder.

Stedet er navngivet i 1870 af Germania- og Hansa-ekspeditionen efter kejser Frans Josef 1.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig