Kvanløse Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod syd, er omgivet af en mur af munkesten. Hovedindgangen er fra syd gennem en køreport. På kirkegården er et nygotisk ligkapel fra 1904.

Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skib og kor går i et. Den er opført af marksten og frådsten.

Kirken har et romansk skib fra 1100-tallet. Korets udvidelse er fra omkring år 1500. Et tårn samt et våbenhus i syd er formentlig tilføjet i 1500-tallets første årtier, mens sakristiet på korets nordside er den yngste af de senmiddelalderlige tilføjelser. Tilbygningerne er hovedsageligt opført i munkesten. Kirken står i dag hvidkalket.

De ældste bevarede bygningsdele er skibets murværk. I skibet har oprindeligt været en dør mod syd og to vinduer mod både nord og syd. Udvendig på nordsiden anes de to små rundbuede vinduer, som begge er tilmuret. Vinduerne på sydsiden er forsvundet ved en senromansk ombygning. Oprindelig var der også en dør i skibets sydmur. Den leder i dag ind til våbenhuset, men den er totalt ombygget i 1900.

Koret er angiveligt bygget omkring år 1500. De nuværende vinduers form skyldes ombygningen i år 1900. Korets taggavl har ligesom de øvrige tilbygninger gotiske dekorationer af kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher. I gavlen ses desuden en korsformet blænding.

Tårnet fra begyndelsen af 1500-tallet. Det har to vinduer, som senest er ombygget i år 1900. De øst-vestvendte taggavle har kamtakker og prydes af ni højblændinger.

Våbenhuset er opført senere end tårnet, men efter blændingsgavlen at dømme inden for samme byggeperiode. Gavlen smykkes af såvel kamtakker og højblændinger som to cirkelblændinger. Den spidsbuede dør stammer fra restaureringen i år 1900.

Sakristiet er bygget til i middelalderen, men det er kommet til senere end våbenhuset. Med sit halvtag i forlængelse af korets repræsenterer sakristiet en type, som formentlig hører hjemme i middelalderens seneste årtier. Materialet er hovedsagelig marksten. Vestmuren er bygget i forlængelse af korets støttepille, og de øst-vestvendte taggavle har forneden glatte kamme, foroven tre kamtakker. I øst står de som en fortsættelse af korgavlens.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. I skibet blev det opført i tiden 1350-1450. Korets hvælv er samtidige med tilbygningen, og her er tale om to syvdelte ribbehvælv. Tårnets hvælv er ligeledes samtidigt med dets opførsel, og her skaber en næsten fladrundbuet tårnbue adgang til skibet. Buen er dog i sin nuværende udformning næppe oprindelig. I sakristiet er loftet tøndehvælvet.

Tagværkerne lader til at være fornyede.

Forud for kirkens restaurering i år 1900 fandt man rester af kalkmalerier på nord- og sydmuren i det oprindelige skib. Fragmenter står stadig tilbage på murene over hvælvene.

Kirkens ældste inventar er den romanske døbefont af granit. Den er af den såkaldte Roskildetype.

Alterbordets forside er fra omkring år 1525. Her er malet en fremstilling af Maria og Anna med Jesusbarnet mellem sig.

Som alterprydelse tjener et krucifiks fra omkring år 1525. Som bagkant til alterbordet er en nygotisk retabel, dvs. den lave opsats bag krucifikset. Den er udført i 1900 efter tegning af arkitekt Theodor Zeltner (1822-1904). Krucifikset må komme fra samme værksted som bl.a. krucifikserne i Store Tåstrup, Stenmagle og Kundby.

Kirkens bænke har gavle fra omkring år 1575. Deres bænke og paneler er fra istandsættelsen i år 1900.

Mellem koret og sakristiet er en dørfløj fra sakristiets opførelse. Den har rammeværk fra 1500-tallets slutning på den side, der vender mod koret.

Prædikestolen er udført i 1638, men fornyet ved restaureringen i år 1900. Tilbage af den oprindelige stol er kun hermerne, dvs. halvfigurerne på halvsøjler. De afbilder Kristus med bog i venstre hånd og højre løftet i velsignelse samt evangelisterne med bog og skriveredskab. Deres attributter, dvs. særlige kendetegn, er anbragt på skafterne, som desuden prydes af store barokmasker.

Indmuret i nordvæggens andet fag er en gravsten fra omkring år 1600. Den er over ”Jep Nielsen, kirkeværge til Qvadløsse i 30 år”.

I nordvæggens første fag er indmuret en gravsten fra 1655. Den er over Thomas Nielsøn, tidligere ridefoged og skriver på ”Landskronne slot”. I hjørnerne er der fordybede cirkelfelter med relieffer af evangelisterne siddende på en stol med bog i hånden og deres respektive attributter ved siden af. Fra venstre top er de i rækkefølge Matthæus, Johannes, Lukas og Markus. I midten er foroven et rundbuefelt med den opstandne Frelser, der holder sejrsfanen i venstre hånd.

På nordvæggen er en mindetavle fra 1945 over gendarm ved den dansk-tyske grænse Kai Adolf Nielsen. Han døde 22. januar 1945.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kvanløse Kirke på sogn.dk