Krummerup Kirke

Kirkegården er udvidet mod nord. Det meste af den er omgivet af en middelalderlig mur af munkesten.

Kirken er hvidkalket med røde tegltage. Den består af et romansk skib, som er opført i rå og kløvede kampesten. Allerede i senromansk tid blev det forlænget mod vest, mens der i gotisk tid blev opført et tårn, et våbenhus og en forlængelse af koret mod øst. Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et.

Den oprindelige romanske kirke er i dag kun bevaret i skibets to østlige fag. Dengang havde kirken i skibet en dør mod syd og en mod nord, og de er begge muret til, men kan ses bevaret i murværket. Langmurene har haft hver et vindue, og de er bevaret, men muret til.

Skibets senromanske forlængelse mod vest er opført i kampesten og munkesten. Da man opførte forlængelsen, flyttede man også skibets døre til den nye del, hvor man stadig i dag kan se den nordlige dør i tilmuret stand. Den sydlige er kraftigt ændret, men den er stadig i brug. Langmurene har en gesims med fladbuer under taget.

Våbenhuset er den ældste tilbygning. De usædvanlig svære mure er af rå og kløvet kampesten. Kun gavlfeltet og gesimserne er af munkesten. Gavlens kam er glat, og der er kun en tinde på toppen. Gavltrekanten har tre brede blændinger med hver sin toprude. Tilbygningens nuværende dør og vindue er fra tiden efter 1850.

Tårnet er fra den sene middelalder, og det er opført i munkesten. Store partier af ydersiderne er skalmuret med små mursten, sydsiden så sent som i 1930. Øverst i murene er der glamhuller til klokkernes lyd, og mens den vestlige taggavl er glat og muret om, så har den østlige gotiske højblændinger, dvs. murnicher, og ommurede kamtakker.

Omkring år 1500 er det nuværende kor opført som en langhusbygning i munkesten. På sydsiden har det en gesims af fladbuer, og på nordsiden er der en trappegesims. Gavlen har gotiske kamtakker og et dekorativt system af blændinger.

Indeni er kirken hvidkalket, og rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Skibets hvælv blev opført først eller midt i 1400-tallet, mens hvælvene i tårnrummet og koret er fra deres opførelse.

Tårnrummet har mod skibet en ret slank, rundbuet tårnbue.

På korets østlige væg er der en nyere fresko af Stefan Viggo Pedersen. Motivet er en variant over en formel, som han på ret unik vis har tilpasset og anvendt i i alt otte danske kirker. Her ses en fremstilling af kong David og profeten Esajas. Maleriet er i store træk identisk med Stefan Viggo Pedersens udsmykning i Femø Kirke.

I kirken er der også et enkelt, sengotisk flettekors fra 1500-tallet, og der skulle under kalklaget i korets hvælv være en større udsmykning fra samme periode.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk