Femø Kirke

Kirkegården er siden middelalderen udvidet betragteligt. Den har på alle sider en mur af kløvet kampesten støbt i beton. Hovedindgangen med kørelåge ligger mod øst.

Kirken består af et kor og skib fra omkring år 1500, som er opført i kampesten og munkesten. Fra tiden omkring reformationen blev der tilføjet et våbenhus og et tårn, som begge er i munkesten.

Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Den gotiske kirke har oprindeligt haft en dør mod syd og en mod nord i skibet samt en præstedør i korets sydside. Af dem er præstedøren muret til, ligesom skibets nordlige, mens skibets sydlige er bevaret og i brug. Korets nordre langside er helt af kampesten og har aldrig haft et vindue, mens sydsiden har et vindue fra 1800-tallets begyndelse, der antagelig sidder på et gammelt vindues plads. Skibet har i dag fladbuede trævinduer fra 1800-tallets begyndelse.

Korets gavl blev i næsten hele sin højde muret om i 1723. Her har den fået brede tinder omkring en rig dekoration af blændinger, dvs. murnicher. Skibets østlige gavl er glat med nyere tinder i top og bund.

Tårnet er bygget til omkring reformationstiden. Pyramidespiret blev bygget om i 1866, og i 1896 blev trappehuset opført i små teglsten.

Våbenhuset på skibets sydside er antagelig jævnaldrende med tårnet, men det har ikke bevaret nogle oprindelige detaljer. Dørens spidsbue er hugget om, og gavltrekanten med sine trappeformede kamtakker er ommuret, måske samtidig med ommuringen af korets gavl.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft, som blev udført meget kort tid efter kirkens opførelse. Skibets to hvælv har spidsere buer end korets. I tårnet er krydshvælvet samtidigt med dets opførelse.

Korbuen blev ommuret i 1878, men selve åbningen er formodentlig den oprindelige. Tårnrummet har en stor, rund bue mod skibet.

Den sengotiske udsmykning i korets hvælv og skibets 1. fag er særdeles vigtig. Den viser aspekter af debatten omkring reformationen, da den indeholder sammensætninger af vigtige billeder og tekster på dansk og latin, som forholder sig til trosbekendelsen. I koret ses afbildet Paulus, Sankt Peter og Sankt Nicolaus, kirkens værnehelgen. I skibet er der en scene fra dommedag, og billedet er stilistisk fra den sene gotik i årene omkring 1525-1535.

Maleriet på korets østlige væg er malet af Stefan Viggo Petersen (1891-1965) i 1939. Motivet er et af flere lignende udført af kunstneren i kirker i hele landet, som ofte har en central Kristusfigur. Her er det erstattet af et krucifiks fra 1300-tallet. Motivet er tilpasset væggen ved en beskæring opefter, men det har nogle skrappe farver, som er i stor kontrast til det middelalderlige kirkerum i øvrigt.

Af middelalderligt inventar er der bevaret den gotiske døbefont af kalksten. Den er et gotlandsk eksportarbejde af den såkaldte spidsbuede bægerbladstype.

Som alterprydelse tjener nu kirkens korbuekrucifiks, som tidligere var hængt over korbuen. Det sidder som fikspunkt i vægmaleriet fra 1939. Krucifikset er et arbejde fra den tidlige gotik omkring år 1300. Det blev restaureret i 1924 og står nu i renset egetræ.

Prædikestolen er fra den tidlige renæssance omkring år 1580. Den har fem fag med ornamenter af asymmetriske ranker med figenblade og figner, hvilket kaldes akantusornamenter, som ender i dyre- eller menneskehoveder. Det er angiveligt en efterligning af alterbordspanelerne i Landet Kirke og Vejleby Kirke. Prædikestolen hviler på en barokt snoet bærestolpe.

I tårnrummet er den tidligere altertavle fra 1836. Den har et maleri af Kristus i Getsemane have i en stor ramme med to par søjler, som ikke bærer nogen gesims og er uden arkitektonisk forbindelse med toppens gavle.

Kirkens bænke er fra 1909. De er udført efter tegning af arkitekt J. Møller Jensen (1869-1948). Enkelte af panelerne stammer fra 1600-tallet.

På kirkegården er der tre monumenter fra 1840’erne, der er udformet som tavler.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Femø Kirke på sogn.dk