Faktaboks

Kastrup Kirke
Sogn
Kastrup Sogn
Provsti
Stege-Vordingborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Vordingborg Kommune
Kastrup Kirke
I dag er kirken hvidkalket og har røde tegltage. Den består af et romansk kor med apsis og skib, som er opført i kampesten og granitkvadre. Foto: 2009.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Kastrup Kirke er en sognekirke, der ligger enligt i den lille by Kastrups nordlige udkant, cirka to kilometer nord for Vordingborg.

Kirkegården

Kirkegården har angiveligt efter midten af 1800-tallet fået en ny mur af kløvede kampesten. Hovedindgangen med kørelåge er fra syd.

Kirkebygningen

I dag er kirken hvidkalket og har røde tegltage. Den består af et romansk kor med apsis og skib, som er opført i kampesten og granitkvadre. I gotisk tid er der bygget et tårn, et våbenhus foran syddøren og et sakristi på korets nordside. Tilbygningerne er alle fra tiden omkring år 1500 og af munkesten. Omkring år 1500 ombyggede man også korets taggavl med gotiske dekorationer. Kirkens store, spidsbuede støbejernsvinduer er angiveligt fra anden halvdel af 1800-tallet.

Koret og skibet

I koret er ingen af de oprindelige vinduer bevaret. Skibet har oprindeligt haft en dør mod syd og en mod nord samt to vinduer i hver langmur. Tre af vinduerne er bevaret, hvoraf de nordlige står som ydre nicher. Syddøren er bygget om, og norddøren er tilmuret. På skibets sydøstlige hjørne er der påmuret en meget svær støttepille, hvilket angiveligt er sket i renæssancetiden.

Kirketårnet

Tårnet har til alle sider fladbuede tvillingeglamhuller til lyden, som sidder i fladbuede murspejle. Dets taggavle har gotiske dekorationer af højblændinger med trappestik og trappeformede kamtakker. På dets sydside er et samtidigt trappehus, hvorover der er en murdekoration af skifter.

Våbenhuset

Våbenhuset foran skibets syddør har bevaret en oprindelig glug mod vest. Under langmurenes gesims er der et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Taggavlen har rundbuede højblændinger og kamtakker.

Sakristiet

Sakristiet på korets nordside har et fladbuet vindue mod øst i en spidsbuet blænding, og taggavlen har både savskifte, højblændinger og tinder i top og bund af kammen.

Kirkens indre

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Det blev opført i koret og skibet omkring år 1500, hvor man også udvidede korbuen og gjorde den spids. Tårnets og sakristiets hvælv blev udført, da tilbygningerne blev opført. Mod skibet har tårnrummet en spidsbuet tårnbue. Det oprindelige tagværk er bevaret i tårnet.

Inventar

Kastrup Kirke
Kirkerummet i Kastrup Kirke, hvor man kan se et korbuekrucifiks fra unggotisk tid omkring år 1300, ophængt på skibets nordvæg. Foto: 2009.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Døbefonten

Af middelalderligt inventar er bevaret den romanske døbefont af granit. Foroven har kummen mellem to indridsede linjer en fordybet indskrift på latin, ”Bondo Friso me fecit”, hvilket kan oversættes til ’Bondo Fris lavede mig’. Herunder er der svagt rundbuede blade.

Ophængt på skibets nordvæg er der et korbuekrucifiks fra unggotisk tid omkring år 1300.

Altertavlen

Altertavlen er fra den sene gotiske periode omkring år 1500. Den har Sankt Clemens som hovedfigur i midterskabet, hvilket er meget usædvanligt i dansk sammenhæng. Sankt Clemens står i fuldt paveligt ornat med ædelstensprydede bånd langs korkåbens kanter. Han er omgivet af de tolv apostle. Over figurerne er der kølbuer med korsblade. Tavlen er angiveligt lavet af Næsted Apostelhus-mesterens værksted.

Prædikestolen

Prædikestolen er fra omkring år 1600 og menes at være udført af Bertel Snedker. Den har i fagenes store felter bevaret de oprindelige malerier af evangelisterne og Kristus som Salvator Mundi, Verdens Frelser. På hjørnerne er der volutsvungne pilastre, dvs. halvsøjler. Resten af bemalingen på prædikestolen er af senere dato.

Kirkebænkene

Kirkens bænke er af egemalet fyrretræ med døre fra 1800-1850. De har dog ældre rygpaneler i renæssancestil.

Gravminder

I våbenhuset står der en meget slidt gravsten fra den romanske del af middelalderen med fodenden opad. Stenen har langs den skrå kant en dobbelt rundstav, og på midten er der hugget et hjulkors på en processionsstav i relief. Korsstangen ender i to liljer med kræmmerhusformede stængler, som er udført mod fodenden. Ved korset spores enkelte fordybede bogstaver, som sikkert er resterne af en udslidt indskrift fra 1600-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig