Karl Mannheim

Karl Mannheim, 1893-1947, ungarsk-tysk sociolog med jødisk baggrund, der sammen med filosoffen Max Scheler lagde grunden til disciplinen videnssociologi. Mannheim hørte til kredsen omkring G. Lukács og flygtede i 1919 fra Ungarn til Tyskland, hvor han i 1930 blev professor i sociologi i Frankfurt am Main. Mannheims inspiration var først Marx og tysk kulturfilosofi, siden især Max Webers institutionelle sociologi. Med bogen Ideologie und Utopie (1929) gav Mannheim en skarpsindig, lærd og meget aktuel analyse af idéstrømninger og konflikter i Europa; ideologier forsvarer det bestående, mens utopier formulerer nye samfundsmål.

Han fokuserede på tænkningens gruppemæssige og kulturelle forankring (eksistenstilknytning), og han blev ofte kritiseret for relativisme, dvs. mangel på faste sandheds- og værdikriterier. Ved nazismens magtovertagelse i 1933 flygtede han til England og blev tilknyttet London School of Economics. Her skrev han engagerede analyser af demokratiets sammenbrud og argumenterede for planlægning af nye institutioner og værdisystemer for at stabilisere demokratiet i fremtiden.