Køng Kirke (Vordingborg Kommune)

Kirken består af et senromansk kor og skib, som er opført i munkesten. Den har et tårn fra den sengotiske tid og korsfløje fra 1792, da en hovedistandsættelse fandt sted, som i høj grad præger bygningen.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Køng Kirke afviger orienteringen af koret noget mod syd. Kirken står i dag gulkalket med hvide enkeltheder og med røde tegltage.

Den senromanske kirke fra 1250-1300 er ret en anselig. Koret har svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, og på nordsiden er en nu tilmuret, fladbuet dør, der ikke er oprindelig, men må have givet adgang til et nu nedbrudt sakristi (præsteværelse). I den østlige gavl er der en gruppe af tre slanke, spidsbuede vinduer, som sidder tæt sammen i en blænding med en svagt spidset rundbue. På nord- og sydvæggen spores lignende vinduesgrupper uden omgivende blænding. Korets taggavl er bevaret med en blænding, dvs. murniche, som næsten fylder hele fladen, hvis felt er muret i sildeben. Korets langmure har henholdsvis en flad rundbuefrise og en trappefrise i gesimsen under taget.

Skibets bevaringstilstand er langt ringere, der er dog rester af lisener, dvs. svagt fremspringende murpiller, midt på dets langmure op ad korsarmene. Dets langmure har henholdsvis en flad romansk rundbuefrise og en trappefrise i gesimsen. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, og de er begge bevaret i tilmuret stand.

Tårnet fra den sene gotik står i hovedsagen endnu, men dets overdel er dog muret om. Det har øverst i murene til hver side to tætsiddende, slanke, spidsbuede, tvillingdelte glamhuller til lyden med cirkelglug i spejlet. I 1792 blev kirken ombygget, og her fjernede man tårnets gavle og erstattede dem af en altan med smedejernsrækværk. På toppen rejste man en firkantet overbygning af kobberklædt fyrretømmer, som krones af en lille kuppel med vindfløj.

Som del af ombygningen indrettede man tårnrummet som våbenhus, og man etablerede den nuværende vestdør med en portal af fire halvsøjler med kannelurer, dvs. lodrette riller, med toscanskekapitæler, som bærer en gavlfronton, dvs. et dekorativt element over døren.

Også i 1792 blev selve kirken udvidet med to korsfløje med valmtage med fald til flere sider.

Kirkens inventar er for store deles vedkommende fra ombygningen i slutningen af 1700-tallet. En nævneværdig undtagelse er den ret plumpe romanske døbefont af granit. Den er af den såkaldte bægerbladstype.

Nord for korbuen hænger der et stort korbuekrucifiks fra midten af 1400-tallet. Det hænger under en baldakin, der er samtidig med prædikestolens tilsvarende.

Altertavlen har en søjleopbygning fra 1792. I midterfeltet er der i 1869 indsat en kopi af Abraham Wuchters' nadverbillede i Sorø Klosterkirke. På den nuværende altertavle er der figurligt snitværk fra 1651 fra en ældre altertavle i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Forneden står der to høje figurer af Moses og Johannes Døberen, og foroven står de fire evangelister. I kirken hænger også altertavlens tidligere maleri fra 1651 af nadverens indstiftelse i en renæssancestil med rigt bordudstyr.

Prædikestolen er fra 1790’erne i nyklassisk stil. Den har en cylindrisk form med kraftig gesims- og fodliste, og under den flade bund er der en forgyldt pinjekogle. Samtidig er opgangen med spinkle balustre og den baldakinagtige lydhimmel. Apostelfiguren i stolens cirkulære felt er senere. Oprindelig har bemalingen været i hvidt og guld, men nu har den egetræsådring.

Kirkens bænke er fra 1792 med simple fyldinger på døre og paneler og muslingeskalsformede topstykker. Det samme gælder angiveligt orgelpulpituret, dvs. det ophøjede galleri til orglet, i skibets vestende. Det står på marmorerede søjler og har over brystningsværnet en skærm af fritstående, kannelerede pilastre, dvs. halvsøjler med kannelurer, som bærer en gesims.

I kirken er der to epitafier, dvs. mindesmærker. Det ene er fra anden halvdel af 1600-tallet, og det er et ottekantet maleri, som afbilder et aldrende ægtepar med et krucifiks imellem. Det andet er fra omkring år 1675 og viser to præster, to kvinder og en større flok børn.

Desuden er der i kirken fire gravsten fra perioden 1630-1642. De er i den nordlige korsarm og i skibets gulv.

Kirkegården er angiveligt efter middelalderen udvidet mod nord og øst. Den er omgivet af en hvidkalket mur, som mod vest og syd er sengotisk. Hovedindgangen med kørelåge er placeret mod vest.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Køng Kirke på sogn.dk
• Køng Kirkes hjemmeside